Kyllinge eksperiment

I aften står den igen på en opskrift fra Magasinet Mad! Fyldt kylling med paprika rub.

Først blandes rub’en af røget paprika, cayenne peber, friskkværnet peber, salt og olivenolie.

Derefter laves fyldet af en rød og en gul peber, skalotteløg, persille, røget paprika og cayenne peber.

Kyllingen fyldes op, bindes sammen og smøres ind i rub’en.

Mens den hygger sig under låget, laver konen salat.

Efter en god times tid i Kermit er kyllingen klar.

Vi tror opskriften på rub’en har en fejl, for kyllingen var meget salt – alt for salt.

Men ellers var den fino, så næste gang prøver vi vores egen udgave af rub’en med knap så meget salt 😉

Naanpizza

Vi faldt over en spændende opskrift på naan pizza i Magasinet Mad!

Først skal der laves en tomatsauce af:

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater med oregano
  • 2 spsk balsamico
  • 1/2 tsk sukker
  • 2 spsk olivenolie
Skalotteløg og hvidløg brunes af i olien på en pande og resten tilsættes og varmes godt igennem.

2 naan brød smøres med tomatsaucen. Parmaskinke, mozzarella og et drys Læsø kommes ovenpå.

Knap 15 min under låget…

Som tilbehør laver konen en tomat- og mozzarellasalat med et skavt balsamicocreme over.

Velbekomme!

Ølmarinerede kyllingespyd

I dag laver vi kyllingespyd. Egentlig var planen at de skulle marineres med chimichurri marinade, men vores persille var invaderet at myrer og andet kravl, så vi må finde en anden marinade…

Det bliver en ølmarinade fra den nye Weber bog “Så er det grilltid”.

Dog med det tvist at vi ruller spydene i ristede sesamfrø.

Kartofler, spyd, flutes og et par pøller er ved at være klar 😉

Så er der serveret. Mmmm!

Der skal også være lidt til den søde tand, så vi laver en chokolade kage på eftervarmen.

Bauernbraten med kartofler og bearnaise

I dag er menuen en typisk tysk svinesteg, en “bauernbraten”.

Som tilbehør laver konen hasselbach kartofler med Læsø Salt. Vi er stor fan af Læsø produkter her i huset, men desværre kan de ikke købes hernede. Denne Læsø Salt har vi fået i gave i sommers.

Når stegen og kartoflerne er ved at være færdige, skal bearnaise sovsen varmes.

Velbekomme!