Madplan uge 51/52 2020…

Juleaften nærmer sig og vi tømmer igen ud i fryseren i dagene op til juleaften 😉

Den nye plan:

  • Fredag – Frikadellesandwich.
  • Lørdag – Svampe ragú.
  • Søndag – Flæskesteg med kartofler og brun sovs.
  • Mandag – Wraps med græske frikadeller (fryserrest).
  • Tirsdag – Wraps med kebab (fryserrest).
  • Onsdag – Grønkålspandekager (fryserrest).
  • Torsdag – Langtidsstegt and mit alles.

Madplan uge 50/51 2020…

I onsdags kom der nye og strammere restriktioner i Bayern. Vi må kun forlade egen bolig hvis det er højst nødvendigt, som i forbindelse med lægebesøg, indkøb og lign. og der må ikke være flere end 5 personer samlet og max fra 2 husstande og det gælder både i offentlig rum og i private hjem. Frisk luft og motion i eget område er heldigvis stadig tilladt, men i byer med større smittetal, som F.eks. München, er der udgangsforbud fra kl 21-05.

Vi prøver at begrænse vores indkøb og generelle færden, men vi skal jo have handlet lidt til jul, så der er hentet vin, grønt og lidt godt ved yndlingskonditoren og vi har fået indregistreret den nye bil i dag, så nu er der bare en tur til gårdslagteren efter svinekød i morgen og ned efter en and d. 23 tilbage på listen og vi er klar til jul 🙂

Den nye plan:

  • Fredag – Pizza med mortadella.
  • Lørdag – Pasta med rejer og hvidløg.
  • Søndag – Ostetærte med pæresalat.
  • Mandag – Rester fra Søndag.
  • Tirsdag – Millionbøf.
  • Onsdag – Millionbøf.
  • Torsdag – Rester.

Nakkekotelet sousvide med grønkålssalat…

Lørdagsmenuen 😉

En hurtig grønkålssalat med æbler, pinjekerner og en rest af manchegoen fra igår…

En orn’li syg nakkekotelet på ben får en hurtig tur på panden efter sousvide…

Vi havde 4 sølle kartofler og en rest fløde, så de blev hurtigt omsat til en gang flødekartofler…

I kælderen fandt vi en flaske rødvin fra Alsace, som jo mest er hvidvins-område, men denne skulle smages og den var også god, men måske ikke en vi som sådan sætter på ønskelisten til næste tur til Alsace – de er nok bare bedre til hvidvin, hvilket de så til gengæld er supergode til 😀

Iberico burger…

Vi har købt et par pakker med iberico burgerbøffer og de er rare at have til en hurtig fredagsburger.

Burgerboller smurt med en god mayo, manchego ovenpå bøffen mens den stadig er varm, grønkål vendt med lidt olie/eddikedressing, ibericobøf, sprødt iberico skinke og lidt skiver frisk æble 😉