Laks i kuglen

Så skal der prøves noget nyt. Det er tid til at røge vores første laks i Kermit.

Men først til desserten… Den forberedes før vi går igang med grillen.

1 bakke jordbær, 2-3 spsk sukker, saften og skal fra 1 lime vendes sammen og sættes på køl.

Igår købte vi en stor flot lakseside da vi var på indkøb i Edeka.

Laksen gnides godt ind i groft salt og stilles på køl i mindst en time – gerne længere.

Et par håndfulde Hickory flis ligges i blød, i minimum en halv time.

Grillen tændes. Da laksen ikke skal grilles, men røges, bruger vi en håndfuld nye briketter og en håndfuld brugte fra igår.

Laksen smøres ind i olivenolie og hvidløg.

Før låget lukkes tilsættes en god håndfuld Hickory træflis på briketterne. Det er vigtigt at træflisen har dryppet af, så den ikke sænker temperaturen på briketterne.

Efter godt 3 timer er laksen klar og der dufter himmelsk på altanen 😉

Den burde have været klar efter omkring 2 timer, men pga regnvejr begyndte det at blæse en del og måske kan det have haft indflydelse på tiden. Vi blev faktisk også nødt til flytte grillen hen foran havedøren for at den kunne stå i ly for regnen.

Så er der serveret. Mmmmmmm…..

De marinerede lime jordbær serveres med et par kugler vanilieis.

Et par hurtige spareribs

Mmmm, bare tanken om spareribs får tænderne til at løbe i vand.

Konen har kogt et par spareribs først på eftermiddagen og marineret dem i grill sauce.

Mens jeg er på vej hjem fra arbejde tænder konen op i grillen.

Efter en god halv time under låg er de vist lige til at sætte tænderne i…

Så er der serveret.

Is med græsk yoghurt rørt med vanilie til dessert.

Mere laks og et par svinemørbrad

Man kan godt blive afhængig af hjemmerøget laks… Konen er normalt ikke til fisk, men efter at have smagt den hjemmerøget laks vi lavede i sidste uge, kan hun ikke få nok. Så idag er vi på stranden, hos fiskemanden, for at hente mere laks.

WSM’en tændes mens laksen gøres klar.

Laksen saltes og tørres.

Der blæser noget kraftigt idag, så der skal flere briketter på for at holde temperaturen oppe, derfor kigger vi lige hurtigt til laksen.

Så blev laksen færdig og der dufter af røget laks og hvidløg i hele hytten nu… Uhhhmmm…

Dancook’en tændes også idag – vi skal jo også have aftensmad. To stk. svinemørbrad krydres med parmasanost og revet citron.

Herefter “pakkes” de ind i parmaskinke.

Vi prøver at ligge dem i en foliebakke, da parmaskinken normalt hænger godt og grundig fast i risten.

Uhmmm, så er de næsten klar. De får lige 5 min direkte på grillen til sidst.

Tilbehøret består endnu en gang af pastasalat…

plus en omgang kartoffelsalat og kartoffelbåde.

Til slut er der Ryå is (hasselnød og jordbær) med friske jordbær og flødeskum 😉

Pølsedag

Idag er det store pølsedag. Vi skal have en masse forskellige pølser på grillen.

Der er almindelige grillpølser, italienske grillpølser, sydafrikanske krydderpølser, ostegriller, brunch pølser og spyd med chorizo pølse, cherrytomater og champions. Selvfølgelig skal vi også have Bente’s kartoffelsalat dertil.

Vi skal prøve noget nyt…

Vi laver indbagte pølser med sennep, bacon og grillpølse. Opskriften har vi fra vores nye bog, “Kul på Weber“.

10-15 minutter under låget ved indirekte varme.

Det er forresten første gang vi bruger kulbakkerne til briketterne, hvilket er ret smart da vi bagefter skal grille ved direkte varme og så kan man bare flytter rundt på kulbakkerne efter behov.

Når de indbagte pølser er færdige flyttes kulbakkerne ind på midten og vores pølser grilles ved direkte varme.

Til dessert skal vi have friske jordbær på marengsbund og med flødeskum på toppen.

Gang i grillerierne

Mens laksen hygger sig på WSM’en, starter vi også Dancook’en for at grille lidt mere.

Konen laver dej til burgerboller, vi skal nemlig have rester til aften – der er nogle skiver flæskesteg og noget pulled pork tilbage fra de forrige aftener.

Dancook’en gøres klar.

Mens vi venter på at temperaturen i WSM’en falder lidt til ro, kan vi lige varme en kage til eftermiddagskaffen.

Burgerbollerne har hævet i et stykke tid og er klar til grillen.

Grillen er klar og godt varm.

Burgerbollerne puttes på grillen.

Efter 8-10 minutter under låget er burgerbollerne klar.

Konens nevø er på stranden og han har bestilt en chokoladekage og den bages naturligvis også i grillen.

Mens vi stadigvæk har varme i Dancook’en laver vi også lidt popcorn.

Det er go’ hygge… Men de blev vist en smule sorte, så næste gang skal de have lidt kortere tid på grillen.

Nå, men vi må vel også hellere få varmet resterne som vi skal have til aftensmad.

Laksen er færdig og vi varmer nogle kartofler og det sidste pulled pork på WSM’en.

Så er vi vist klar til at spise…

Uhhhhh, det er go’ mam!

Flæskesteg på rotisserie

Vores nye rotisserie er blevet indviet her til aften…

Det blev til en kæmpe flæskesteg 😉

Stegen fik 1½ time men den kunne godt lige have fået en halv time mere, men den var nu hammergod med lækre sprøde svær!

Flæskesteg med kartofler, brun sovs og rødkål….

På eftervarmen bagte vi kanelsnegle…

Det blev til en kanelsneglekage 🙂

Dejen blev lavet af:

  • 100 g margarine
  • 50 g gær
  • 3 dl lunken mælk
  • 500 g mel
  • 1 tsk bagepulver

Margarinen smeltes og blandes med mælken, gæren røres ud heri. Derefter røres mel og bagepulver i og det hæver i ½ times tid på køkkenbordet…

Fyld (Lavet på øjemål):

  • ca. 250 g margarine
  • ca. 200 g brun farin
  • ca. 1 spsk kanel

Det hele piskes sammen…

Dejen rulles ud til en firkant, fyldet smøres på og den rulles til en roulade – den skæres i skiver på ca 5 cm… Put bagepapir i en springform og læg skiverne i..

Bages på eftervarmen, ca 30 min med en sten under så den ikke brænder i bunden. (man kan bruge en pizzasten, en klinke eller vi brugte en isolersten til brændeovnen)

En lille en på eftervarmen.

Mmmmmmm! Nye økologiske kartofler!

Kartoflerne skubbes godt og koges i ca 10 min, derefter kommes de på en bageplade med bagepapir, der hældes lidt olie over og de drysses med salt, peber og friske timian kviste – de puttes i ovnen ved 200 grader i ca 25-30 min eller indtil de er gyldne og møre.

Under låget ligger de cognacmarinerede oksesteaks og spreder den skønneste duft på altanen 😉

Nye kartofler med tzatziki…

Serveret til lækre cognacmarinerede oksesteaks..

Til dessert: chokoladekage på eftervarmen 😉

Serveret med vaniljecreme og friske jordbær! Mums siger jeg bare 😉