Kylling med mozarellatomater og coleslaw

Grillen bliver tændt på denne skønne søndag hvor vi har haft 25 grader…

Konen starter i køkkenet med at rive gulerødder til en omgang af Olsens coleslaw…

Derefter bliver der lavet mozarellatomater (på øjemål):

  • 4 stk tomater
  • 1 mozarellabold
  • en lille håndfuld hakkede friske basilikumblade
  • en sjat grillede rød peber (fra glas)
  • 2 fed pressede hvidløg
  • frisk revet parmesan (smag og behag hvor meget)
  • Friskkværnet salt og peber

Toppen skæres af tomaterne og indmaden skrabes ud (den hårde stilk del smides ud) og det røres sammen med basilikumblade, grillede rød peber, hvidløg, parmesan og tilsidst salt og peber, derefter fyldes det tilbage i de udhulede tomater – mozarellabolden skæres igennem på langs og de 2 dele halveres så man har 4 stykker som bruges til låg på tomaterne.

Til sidst blev der lavet kyllinger:

  • 3 stykker kylling med skind
  • en håndfuld hakket frisk basilikum
  • revet parmesan
  • chiliolie

Basilikum og revet parmesan blandes sammen og fyldes under skindet på kyllingestykkerne og de smøres med chiliolie..

Det hele kommer under låg – kyllingen fik 1 t 15 min, tomaterne fik 25 min og vores flütes kom med under låget de sidste 15 min…. Velbekomme 😉

Hvorfor ikke gentage successen…

Vores Pulled Pork Pizza var et kæmpehit, så vi gentager successen i aften med en kyllingepizza.

Opskriften er helt identisk med gårsdagens pizza. Færdiglavet pizzabund, resten af tomatsaucen, mozzarellaost, øko majs og kyllingestrimler.

Mens grillen varmer op, forberedes desserten 😉

Chokolade muffins – direkte fra posen!

Grillen er klar og pizzastenen er varmet op.

25 minutter under låget og vi har en mumselækkerpizza 😉

Vi har sat et par muffins over på eftervarmen som vi skal have senere.

Karry kylling på rotisserie

Vi har knap 30 grader på altanen og der skal en kylling på rotisseriet til aften.

Kyllingen er marineret med en karry marinade fra Kaufland.

Mens vi venter på kyllingen er der lige tid til at smage en Baileys kage – den kan klart anbefales og er bedst halvfrossen!!!

Så er der serveret. Rotisseriegrillet karry marineret kylling med ris og karry sovs. Et naanbrød får også lige 5 min under låget og serveres hertil.

Fyldte sommerkyllinger

Det er ikke lige super grillvejr idag, men det skal nu ikke holde os tilbage 😉

I dag er det Cobb’ens tur til at blive varmet op.

Vi har to nye ting på menuen. Vi starter med at forbedre tilbehøret, der idag er en spansk rissalat som vi har fundet i “Webers nye grillkogebog”.

Mens peberfrugterne “brændes af” forvandler vi et par kyllingebryster til fyldte sommerkyllinger ud fra en opskrift vi har fundet på weberklubben.dk.

De fyldte sommerkyllinger skal have en lille halv time under låget.

Så er der serveret. Fyldte sommerkyllinger med spansk rissalat, velbekomme!

Desserten er lidt utraditionel idag. Lækre store mørkerøde kirsebær – og vi har et helt kilo af dem 😉

Mango Hot Wings

Lad os prøve noget nyt idag – Hot Wings i Hot Mango Sauce.

En pakke kyllingevinger marineres i Hot Mango Sauce og stilles i køleskabet i et par timer.

Grillen gøres klar til indirekte varme.

… og vi skal have gang i vores Weber Style marinade sæt 😉

Vingerne kommer på grillen og får et godt lag Hot Mango Sauce marinade.

Ca. hvert 10. minut smøres vingerne med marinaden og vendes.

Efter en times tid er vingerne klar. De flyver vist ingen steder nu…

Vingerne nydes med kartoffelbåde og tzatziki. Hold da op de var gode, vi havde Hot Mango Sauce helt op til ørene 😉

And i Cobb’en i Kermit

Den overskrift lyder da vist lidt som en and… Den er nu god nok…

Da vores altan ikke er kæmpe stor, må man jo være lidt kreativ. Så idag bliver Cobb’en altså tændt op “i” Kermit.

Skindet på andebrystet er blevet ridset “på kryds” og krydret med friskkværnet salt og peber. Først får det 10-12 min med skindsiden ned, derefter vendes det og får 10-20 min indtil kernetemperaturen er 75 grader.

Den blev superlækker og smagte ganske enkelt af mere 😉