Fyldte Schnitzler

I går aftes kogte konen kartofler til kartoffelsalat, som idag skal nydes med fyldte schnitzler.

Mens briketterne tændes, arbejdes der på højtryk i køkkenet.

Et par schnitzler får et par på godaw’en.

Når de er godt flade, puttes et par skiver røget landskinke på. På halvdelen kommer der tynde skiver salatost på, med forårsløg og revet citronskal ovenpå. Herefter “klappes” de sammen og kommer under låget på indirekte varme i en lille halv time.

Serveres med konens lækre kartoffelsalat, velbekomme!

Mango Hot Wings

Lad os prøve noget nyt idag – Hot Wings i Hot Mango Sauce.

En pakke kyllingevinger marineres i Hot Mango Sauce og stilles i køleskabet i et par timer.

Grillen gøres klar til indirekte varme.

… og vi skal have gang i vores Weber Style marinade sæt 😉

Vingerne kommer på grillen og får et godt lag Hot Mango Sauce marinade.

Ca. hvert 10. minut smøres vingerne med marinaden og vendes.

Efter en times tid er vingerne klar. De flyver vist ingen steder nu…

Vingerne nydes med kartoffelbåde og tzatziki. Hold da op de var gode, vi havde Hot Mango Sauce helt op til ørene 😉

Pizza ala Kermit

Endnu en gang er det tid til noget nyt under låget. I dag skal der nemlig laves pizza, kartoffelpizza…

Da vi har glemt at købe gær bliver dages pizza lavet på en færdig pizzabund. Bunden smøres med olie og presset hvidløg, kartoflerne snittes i meget tynde skiver og puttes ovenpå. Til sidst frisk groft hakket basilikum, et skvat olie, salt og peber.

Hertil laves en tomatsalat af røde og gule cherrytomater, basilikum, forårsløg, små basilikum mozzarella’er. Lidt olie, akaziahonning, balsamicocreme, salt og friskkværnet peber udgør dressingen.

Vores nye pizzasten bliver indviet.

Efter knap 40 min er pizza’en helt perfekt.

Så er der serveret. Det var simpelthen den lækreste pizza menu med salat vi længe har nydt… Mmmmm, det kan anbefales!!!

Nakkesteg med grønsager

Idag laver vi nakkesteg med grønsager.

Det er dejlig nemt at lave et grønsagsfad, man chopper hvad der lige er ved hånden – og det smager fantastisk.

Efter en god time under låget er der blevet mørkt i det sydtyske og stegen er færdig.

Vi har marineret stegen med en ny “Hot mango sauce” fra engelske Wilkin & Sons Ltd. Den smager vist meget godt, for konen får hurtigt gnavet benet 😉

Hold nu op i låget sådan en billig nakkesteg smager himmelsk når den får en god time under låget.

Koteletter og grønsagsfad

Her til aften står den på koteletter og grønsagsfad.

Kartofler, gulerødder, løg, champion og bønner skåret i passende stykker puttes i et ildfast fad og til sidst et godt skvat olie over.

Mens vi venter, nyder vi det gode vejr og en Søgaard økodrik. Vi købte dem på torvemarked i Blokhus da vi var hjemme på ferie – de kan varmt anbefales!

Grønsagerne får en god times tid for sig selv før koteletterne kommer på.

Så er der serveret – mens “Jamie Oliver i Italien” ruller over skærmen 😉

Mere laks og et par svinemørbrad

Man kan godt blive afhængig af hjemmerøget laks… Konen er normalt ikke til fisk, men efter at have smagt den hjemmerøget laks vi lavede i sidste uge, kan hun ikke få nok. Så idag er vi på stranden, hos fiskemanden, for at hente mere laks.

WSM’en tændes mens laksen gøres klar.

Laksen saltes og tørres.

Der blæser noget kraftigt idag, så der skal flere briketter på for at holde temperaturen oppe, derfor kigger vi lige hurtigt til laksen.

Så blev laksen færdig og der dufter af røget laks og hvidløg i hele hytten nu… Uhhhmmm…

Dancook’en tændes også idag – vi skal jo også have aftensmad. To stk. svinemørbrad krydres med parmasanost og revet citron.

Herefter “pakkes” de ind i parmaskinke.

Vi prøver at ligge dem i en foliebakke, da parmaskinken normalt hænger godt og grundig fast i risten.

Uhmmm, så er de næsten klar. De får lige 5 min direkte på grillen til sidst.

Tilbehøret består endnu en gang af pastasalat…

plus en omgang kartoffelsalat og kartoffelbåde.

Til slut er der Ryå is (hasselnød og jordbær) med friske jordbær og flødeskum 😉

Gang i grillerierne

Mens laksen hygger sig på WSM’en, starter vi også Dancook’en for at grille lidt mere.

Konen laver dej til burgerboller, vi skal nemlig have rester til aften – der er nogle skiver flæskesteg og noget pulled pork tilbage fra de forrige aftener.

Dancook’en gøres klar.

Mens vi venter på at temperaturen i WSM’en falder lidt til ro, kan vi lige varme en kage til eftermiddagskaffen.

Burgerbollerne har hævet i et stykke tid og er klar til grillen.

Grillen er klar og godt varm.

Burgerbollerne puttes på grillen.

Efter 8-10 minutter under låget er burgerbollerne klar.

Konens nevø er på stranden og han har bestilt en chokoladekage og den bages naturligvis også i grillen.

Mens vi stadigvæk har varme i Dancook’en laver vi også lidt popcorn.

Det er go’ hygge… Men de blev vist en smule sorte, så næste gang skal de have lidt kortere tid på grillen.

Nå, men vi må vel også hellere få varmet resterne som vi skal have til aftensmad.

Laksen er færdig og vi varmer nogle kartofler og det sidste pulled pork på WSM’en.

Så er vi vist klar til at spise…

Uhhhhh, det er go’ mam!