Vi er hjemme igen og i køletasken havde vi de sidste to spyd fra ferien, som vi havde frosset ned og taget med hjem…
Vi havde også taget en bakke salat, tomater og mozzarella med hjem, som kan række det meste af ugen, så det er nemt at lave mad efter sådan en ferie hvor der skal pakkes ud, sættes på plads og vaskes tøj 😉
Vi købte en balsamicospray med granatæble og den er god til lige at spraye på salaten eller over kødet når man griller 🙂
Vi besøgte Masi og der havde vi adgang til deres vinmarker. Der var en fantastisk udsigt ud over markerne og med bjergene i baggrunden. Vi fik købt 2 flasker vin, en Amarone Costasera og en Amarone Riserva. Vi glæder os til at smage dem en dag hjemme hvor vi skal hygge os 🙂
Vi har været til marked i Lazise, nede og se efter Grana Padano, men de havde lukket, været en tur i Il Leone shopping center og hos Masi, så aftensmaden blev et par hurtige salsicca pølser med en tomatsalat til 😉
Efter aftensmaden spænede vi ned til vandet, da vi så solen gå ned over tagene på mobilhome’ene og vi nåede lige det sidste af solnedgangen 🙂
Vi fandt en pakke med 4 spyd med kylling, peber og italiensk pølse i supermarkedet og de 2 af dem røg på grillen og de 2 andre er kommet i fryseren, så vi har lidt med hjem i køletasken til grillen på søndag, når vi kommer hjem til et tomt køleskab 🙂
De blev så gode 🙂
Vi købte en kasse med blandet grønt salat, så vi fik igen i dag en salat med tomat og bøffelmozzarella 🙂
Vi åbnede den ene af de Amarone vi købte den første dag hos Zeni1870 og den var virkelig god. Det var den billigste af de 2 Amarone vi købte der og vi gav 18€ (134dkk).
I dag ringede de fra Pflanzen Lintl at vores nye grill var kommet og Mads skyndte sig derop lige efter arbejde. Da han kom tilbage tændte vi hurtigt op i weberen og imens der kom gang i den, blev bilen tømt 😛
Da der skulle bruges lidt tid på at samle den nye grill, blev menuen bare en hurtig hotter med gode pølser fra Lamplhof og ketchup, remo og ristede løg 😀