Mere laks og et par svinemørbrad

Man kan godt blive afhængig af hjemmerøget laks… Konen er normalt ikke til fisk, men efter at have smagt den hjemmerøget laks vi lavede i sidste uge, kan hun ikke få nok. Så idag er vi på stranden, hos fiskemanden, for at hente mere laks.

WSM’en tændes mens laksen gøres klar.

Laksen saltes og tørres.

Der blæser noget kraftigt idag, så der skal flere briketter på for at holde temperaturen oppe, derfor kigger vi lige hurtigt til laksen.

Så blev laksen færdig og der dufter af røget laks og hvidløg i hele hytten nu… Uhhhmmm…

Dancook’en tændes også idag – vi skal jo også have aftensmad. To stk. svinemørbrad krydres med parmasanost og revet citron.

Herefter “pakkes” de ind i parmaskinke.

Vi prøver at ligge dem i en foliebakke, da parmaskinken normalt hænger godt og grundig fast i risten.

Uhmmm, så er de næsten klar. De får lige 5 min direkte på grillen til sidst.

Tilbehøret består endnu en gang af pastasalat…

plus en omgang kartoffelsalat og kartoffelbåde.

Til slut er der Ryå is (hasselnød og jordbær) med friske jordbær og flødeskum 😉

Pølsedag

Idag er det store pølsedag. Vi skal have en masse forskellige pølser på grillen.

Der er almindelige grillpølser, italienske grillpølser, sydafrikanske krydderpølser, ostegriller, brunch pølser og spyd med chorizo pølse, cherrytomater og champions. Selvfølgelig skal vi også have Bente’s kartoffelsalat dertil.

Vi skal prøve noget nyt…

Vi laver indbagte pølser med sennep, bacon og grillpølse. Opskriften har vi fra vores nye bog, “Kul på Weber“.

10-15 minutter under låget ved indirekte varme.

Det er forresten første gang vi bruger kulbakkerne til briketterne, hvilket er ret smart da vi bagefter skal grille ved direkte varme og så kan man bare flytter rundt på kulbakkerne efter behov.

Når de indbagte pølser er færdige flyttes kulbakkerne ind på midten og vores pølser grilles ved direkte varme.

Til dessert skal vi have friske jordbær på marengsbund og med flødeskum på toppen.

Gang i grillerierne

Mens laksen hygger sig på WSM’en, starter vi også Dancook’en for at grille lidt mere.

Konen laver dej til burgerboller, vi skal nemlig have rester til aften – der er nogle skiver flæskesteg og noget pulled pork tilbage fra de forrige aftener.

Dancook’en gøres klar.

Mens vi venter på at temperaturen i WSM’en falder lidt til ro, kan vi lige varme en kage til eftermiddagskaffen.

Burgerbollerne har hævet i et stykke tid og er klar til grillen.

Grillen er klar og godt varm.

Burgerbollerne puttes på grillen.

Efter 8-10 minutter under låget er burgerbollerne klar.

Konens nevø er på stranden og han har bestilt en chokoladekage og den bages naturligvis også i grillen.

Mens vi stadigvæk har varme i Dancook’en laver vi også lidt popcorn.

Det er go’ hygge… Men de blev vist en smule sorte, så næste gang skal de have lidt kortere tid på grillen.

Nå, men vi må vel også hellere få varmet resterne som vi skal have til aftensmad.

Laksen er færdig og vi varmer nogle kartofler og det sidste pulled pork på WSM’en.

Så er vi vist klar til at spise…

Uhhhhh, det er go’ mam!

Så skal der ryges

Så er det tid til lidt røg i grillen. Dette er vores første forsøg på at ryge i Frodes Weber Smokey Mountain.

Vi tænder ca. 1/3 kul i grillstarteren.

Der fyldes vand i vandskålen.

Vi har købt noget laks som har lagt på køl i et par timer godt smurt ind i salt.

Laksen bliver delt i to og den ene får noget olivienolie og hvidløg mens den anden får akaciahonning og nødder.

Så er de klar til grillen.

Vi har puttet en del våde Hickory træflis på kullene for at få røg.

Efter godt to timer er laksen klar. Vi prøvede at holde grillen mellem 100 og 110 grader. Fiskemanden sagde at laksen skulle op over 80 grader i kernetemperatur og vores endte vist nok på 81-82 grader.

Hold da op det smager!!!!

Pulled Pork

Idag skal Frode’s Weber Smokey Mountain indvies med at lave Pulled Pork. I aftes blev stegen forberedt og har lagt natten over.

Kl. 05.00 ringer uret og vi står op.

En håndfuld hickory (amerikansk ask) puttes i blød.

Ca. 20 briketter tændes.

WSM’en gøres klar og der fyldes ca. 10 kg briketter i kulkammeret.

De ca. 20 tændte briketter hældes på midten af briketterne og hickory træflisen fordeles over briketterne. Denne metode til optænding af WSM’en kaldes Minion metoden.

Kl. 06.00 kommer den 3 kg store steg på og vi følger spændt temperaturen i grillen. Kødet skal op på 90 grader og temperaturen i grillen skal holdes på omkring 110 grader.

Kl. 07.00 er temperaturen i grillen oppe på ca. 80 grader og kødet er på 16 grader.

Kl. 07.38 er temperaturen i grillen kommet op på ca. 110 grader og vi har lukket de nederste luftspjæld med ca. 1/3. Kødet er kommet op på 26 grader.

Kl. 08.40 er temperaturen oppe på 120 grader i grillen, så luftspjældene lukkes lidt mere for at få temperaturen ned igen. Kødet er på 46 grader.

Kl. 09.00 er vi lige et smut i Trægaarden i Kaas for de har 25% rabat på alt Weber tilbehør 😉

Kl. 09.54 er temperaturen i grillen knap 120 grader og kødet er på 64 grader. Vi åbner hurtigt i midten for at checke briketter og vand – alt ser fint ud. Der er vand nok, men nu når vi alligevel har den åben fylder vi mere vand på.

Kl. 10.52 er temperaturen i grillen stadigvæk knap 120 grader, så vi har lukket lidt mere for luftspjældene. Kødet er på 71 grader. Normalt vil kødet ikke stige de næste timer, det er nemlig nu fedtet omdannes.

Kl. 15.34 ligger temperaturen i grillen på knap 115 grader og kødet er oppe på 85 grader. Vi har hældt mere vand på, da kun var ca. 1/3 tilbage.

Kl. 18.07 er vi ved at være klar… Stegen er på 93 grader og vi venter kun på gæsterne nu.

Tilbehøret bliver gjort klar.

Der skal selvfølgelig en kage på eftervarmen – men idag springer vi over hvor gærdet er lavest og bager en købekage…

Så, nu kan vi altså ikke vente længere… De sidste manger timer har der duftet himmelsk på terrassen 😉

Her er årsagen til navnet Pulled Pork – “trukket gris” på godt dansk. Kødet er så mørt at man kan trække det fra hinanden med to gafler.

Mens kødet lige får lov at ligge lidt, bliver forretten varmet i grillen. Den består af nachos chips med smeltet chedar ost. Vi putter også tortilla’erne under låget.

Så er der serveret, tortilla med alt hvad der dertil hører.

Efter et par tortilla med saftig pulled pork, er der lige plads til lidt Ryå is med friske danske jordbær.

og chokoladekagen må vi da heller ikke glemme, som kronen på værket 😉

Hold da op pulled pork smager lækkert, det kan ikke beskrives – det skal smages!!! Det er absolut værd at bruge tiden på. Når først grillen er startet og temperaturen er justeret passer den praktisk talt sig selv i godt 12 timer…

Vores første Pulled Pork forberedes

Så er det tid til et helt nyt eksperiment, Pulled Pork.

Vores kære venner, Spise med Price, har tidligere vist fremgangsmåden på DR1.

I aften skal stegen, som vi har haft med fra Tyskland, rub’es i en blanding bestående af:

  • 50g brun farin
  • 50g paprika
  • 2 spsk stødt sort peber
  • 2 spsk groft salt
  • 1 spsk cayennepeber
  • 2 tsk sennepspulver

Herefter pakkes stegen ind i madfilm og puttes i køleskabet natten over.

Så er det tid til at hoppe i seng, uret er sat til kl 05.00 hvor grillen skal tændes!

Porchetta

Idag skal vi prøve en opskrift på porchetta som vi har set i Spise med Price.

I går bestilte vi et svineslag hos den lokale slagter (Spar i Saltum). Desværre fik vi ikke helt hvad vi bestilte, men vi kan ikke helt finde ud af hvad det var de havde lavet til os, det var i hvert fald ikke et normalt svineslag vi havde fået… Øv osse, men det er for sent at gøre noget ved nu, så vi må få det bedste ud af det vi har fået…

Svineslaget krydres med salt og peber.

Hvidløg og skalotteløg hakkes.

Løgene spredes på svineslaget.

Frisk persille, oregano og rosmarin fra Frode’s drivhus hakkes og puttes på sammen med brødkrumme.

Da vores svineslag ikke er helt efter planen, kræver det flere hænder at få bundet sammen.

Der er godt fyldt op…

Herefter bindes svineslaget med madsnor.

Grillen er klar og begge svineslag er sat på spyd og kommer i rotisseriet.

Ca. 2.5 time senere dufter der himmelsk og porchetta’en er klar.

Vi kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i porchetta’en 😉

Så er der serveret. I dag med pasta salat til. Velbekomme.

Meeeen, det slutter ikke her… Vi sætter en hjemmelavet wienerstang over på eftervarmen. Wienerstangen er lavet af en i Mette’s familie – og han kan dælme lave go mad og bage godt brød!!!

En lille halv time senere er wienerstangen klar og sættes til afkøling. Den blev nydt senere på aftenen med en kop god kaffe 😉