Rester i grillen

Idag skal der udryddes lidt rester fra køleskabet…

Vi havde en masse æg i overskud og de skulle bruges i denne weekend.

De blev omsat til et par omeletter. Der var også en pakke små mozzarella bolde der skulle bruges, så de kom på omeletten sammen med konens friske mungbønne spirer.

Omeletten serveres med salatrester.

Vi havde også noget kernemælk der skulle bruges meget snart, så det blev omsat til et par friske franskbrød. De skulle selvfølgelig bages på eftervarmen…

Vi var jo nødt til at smage om franskbrødene var blevet ordentlig bagt. Den kan jeg så hilse og sige at det var de!

Mmmmm, de blev nydt med lidt tandsmør 😉

Rullesteg på snurrerundtstangen

I Kaufland fandt vi den anden dag en rullesteg af svinekød.

Den var godt krydret.

Stegen bliver monteret på rotisseriespydet.

Der er rift om pladsen i Kermit i dag, rullesteg, kartofler, brød og hollandaise sauce.

Der kommer lige en omgang muffins på eftervarmen.

Så er der serveret, velbekomme!

Uhmmm, og senere skal vi vist lige have en muffin – eller to 😉

Hvorfor ikke gentage successen…

Vores Pulled Pork Pizza var et kæmpehit, så vi gentager successen i aften med en kyllingepizza.

Opskriften er helt identisk med gårsdagens pizza. Færdiglavet pizzabund, resten af tomatsaucen, mozzarellaost, øko majs og kyllingestrimler.

Mens grillen varmer op, forberedes desserten 😉

Chokolade muffins – direkte fra posen!

Grillen er klar og pizzastenen er varmet op.

25 minutter under låget og vi har en mumselækkerpizza 😉

Vi har sat et par muffins over på eftervarmen som vi skal have senere.

Der Wok’es i Wolfersdorf

Så skal der igen prøves noget nyt på Kermit. Idag skal vores wok indvies, med en opskrift på wokstegte ris med kylling fra Glæsels Grillerier.

Mens manden tænder op…

chopper konen grøntsager og koger ris.

Så er vi næsten klar til at wok’e i grillen.

Alle ingredienser er linet op og er klar. Wok’en har fået godt og vel 5 min over briketterne, så den er godt varm.

Først tilsættes lidt olie og karrypasta, herefter er det på med kyllingestrimlerne.

Så steges grøntsagerne.

De kogte ris steges i et skvat olie.

Og til sidst varmes det hele igennem.

Så er der serveret. Hold da op det smager mumse!!!!

Meeen, det tager jo ikke ret lang tid at stege på en wok, så det vil jo næsten være en skam hvis briketterne ikke skal bruges til mere. Derfor rører vi lige en chokoladekage sammen (ahem, klemmer den ud af posen som vi har købt i Kvickly) som får 20min på eftervarmen.

Gang i grillerierne

Mens laksen hygger sig på WSM’en, starter vi også Dancook’en for at grille lidt mere.

Konen laver dej til burgerboller, vi skal nemlig have rester til aften – der er nogle skiver flæskesteg og noget pulled pork tilbage fra de forrige aftener.

Dancook’en gøres klar.

Mens vi venter på at temperaturen i WSM’en falder lidt til ro, kan vi lige varme en kage til eftermiddagskaffen.

Burgerbollerne har hævet i et stykke tid og er klar til grillen.

Grillen er klar og godt varm.

Burgerbollerne puttes på grillen.

Efter 8-10 minutter under låget er burgerbollerne klar.

Konens nevø er på stranden og han har bestilt en chokoladekage og den bages naturligvis også i grillen.

Mens vi stadigvæk har varme i Dancook’en laver vi også lidt popcorn.

Det er go’ hygge… Men de blev vist en smule sorte, så næste gang skal de have lidt kortere tid på grillen.

Nå, men vi må vel også hellere få varmet resterne som vi skal have til aftensmad.

Laksen er færdig og vi varmer nogle kartofler og det sidste pulled pork på WSM’en.

Så er vi vist klar til at spise…

Uhhhhh, det er go’ mam!

Pulled Pork

Idag skal Frode’s Weber Smokey Mountain indvies med at lave Pulled Pork. I aftes blev stegen forberedt og har lagt natten over.

Kl. 05.00 ringer uret og vi står op.

En håndfuld hickory (amerikansk ask) puttes i blød.

Ca. 20 briketter tændes.

WSM’en gøres klar og der fyldes ca. 10 kg briketter i kulkammeret.

De ca. 20 tændte briketter hældes på midten af briketterne og hickory træflisen fordeles over briketterne. Denne metode til optænding af WSM’en kaldes Minion metoden.

Kl. 06.00 kommer den 3 kg store steg på og vi følger spændt temperaturen i grillen. Kødet skal op på 90 grader og temperaturen i grillen skal holdes på omkring 110 grader.

Kl. 07.00 er temperaturen i grillen oppe på ca. 80 grader og kødet er på 16 grader.

Kl. 07.38 er temperaturen i grillen kommet op på ca. 110 grader og vi har lukket de nederste luftspjæld med ca. 1/3. Kødet er kommet op på 26 grader.

Kl. 08.40 er temperaturen oppe på 120 grader i grillen, så luftspjældene lukkes lidt mere for at få temperaturen ned igen. Kødet er på 46 grader.

Kl. 09.00 er vi lige et smut i Trægaarden i Kaas for de har 25% rabat på alt Weber tilbehør 😉

Kl. 09.54 er temperaturen i grillen knap 120 grader og kødet er på 64 grader. Vi åbner hurtigt i midten for at checke briketter og vand – alt ser fint ud. Der er vand nok, men nu når vi alligevel har den åben fylder vi mere vand på.

Kl. 10.52 er temperaturen i grillen stadigvæk knap 120 grader, så vi har lukket lidt mere for luftspjældene. Kødet er på 71 grader. Normalt vil kødet ikke stige de næste timer, det er nemlig nu fedtet omdannes.

Kl. 15.34 ligger temperaturen i grillen på knap 115 grader og kødet er oppe på 85 grader. Vi har hældt mere vand på, da kun var ca. 1/3 tilbage.

Kl. 18.07 er vi ved at være klar… Stegen er på 93 grader og vi venter kun på gæsterne nu.

Tilbehøret bliver gjort klar.

Der skal selvfølgelig en kage på eftervarmen – men idag springer vi over hvor gærdet er lavest og bager en købekage…

Så, nu kan vi altså ikke vente længere… De sidste manger timer har der duftet himmelsk på terrassen 😉

Her er årsagen til navnet Pulled Pork – “trukket gris” på godt dansk. Kødet er så mørt at man kan trække det fra hinanden med to gafler.

Mens kødet lige får lov at ligge lidt, bliver forretten varmet i grillen. Den består af nachos chips med smeltet chedar ost. Vi putter også tortilla’erne under låget.

Så er der serveret, tortilla med alt hvad der dertil hører.

Efter et par tortilla med saftig pulled pork, er der lige plads til lidt Ryå is med friske danske jordbær.

og chokoladekagen må vi da heller ikke glemme, som kronen på værket 😉

Hold da op pulled pork smager lækkert, det kan ikke beskrives – det skal smages!!! Det er absolut værd at bruge tiden på. Når først grillen er startet og temperaturen er justeret passer den praktisk talt sig selv i godt 12 timer…

Porchetta

Idag skal vi prøve en opskrift på porchetta som vi har set i Spise med Price.

I går bestilte vi et svineslag hos den lokale slagter (Spar i Saltum). Desværre fik vi ikke helt hvad vi bestilte, men vi kan ikke helt finde ud af hvad det var de havde lavet til os, det var i hvert fald ikke et normalt svineslag vi havde fået… Øv osse, men det er for sent at gøre noget ved nu, så vi må få det bedste ud af det vi har fået…

Svineslaget krydres med salt og peber.

Hvidløg og skalotteløg hakkes.

Løgene spredes på svineslaget.

Frisk persille, oregano og rosmarin fra Frode’s drivhus hakkes og puttes på sammen med brødkrumme.

Da vores svineslag ikke er helt efter planen, kræver det flere hænder at få bundet sammen.

Der er godt fyldt op…

Herefter bindes svineslaget med madsnor.

Grillen er klar og begge svineslag er sat på spyd og kommer i rotisseriet.

Ca. 2.5 time senere dufter der himmelsk og porchetta’en er klar.

Vi kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i porchetta’en 😉

Så er der serveret. I dag med pasta salat til. Velbekomme.

Meeeen, det slutter ikke her… Vi sætter en hjemmelavet wienerstang over på eftervarmen. Wienerstangen er lavet af en i Mette’s familie – og han kan dælme lave go mad og bage godt brød!!!

En lille halv time senere er wienerstangen klar og sættes til afkøling. Den blev nydt senere på aftenen med en kop god kaffe 😉