Vi har rodet med at få styr på kælderen, så grill har været spareribs, hotwings og hottere 🙂
Selvfølgelig med passende ølpauser 😛
Vores krydderurter gror helt vildt og jeg prøver at følge med – men det er ikke helt lykkedes, så noget af det bliver lavet til forskellige ting der kan kommes i fryseren til senere…
Jeg har lavet kryddersmør af kruspersille (en god håndfuld), hvidløg (2 fed) og lidt læsøsalt til 250g smør, så nu er der lidt til grillaftnerne 🙂
Det er så længe siden vi har lavet moinkballs, så de er på menuen – vi har valgt det gode oksehak fra Lamplhof og vi blev også fristet af deres virkelig lækre bacon 🙂
Vores Moinkballs, ca. 12 stk:
500g hakket oksekød
1 hakket løg
2 fed presset hvidløg
2 spsk. BBQsauce
Alle ingredienser blandes til en fars.
Vi kom et stykke bøffelmozzarella i midten af hver…
… og sluttede af med at komme bacon omkring.
Så er de sådan set klar…
Så kan man jo lige nyde et glas koldt vin på altanen inden salaten skal laves 😛
Salaten bestod af salathoved, rød peber, en rest zucchini, små tomater og de sidste bøffelmozzarella’er.
Vores moinkballs fik først 30 min. med indirekte varme på 200 grader. Derefter smurte vi dem med BBQsauce og de fik yderligere 15-20 min.
Uh det er bare så godt og måske vi skal til at have dem noget oftere 😛
Der har været pause i grillvejret, men i dag kunne vi endelig fyre op under grillen igen…
Vi startede med at røre en chimichurri så den kunne komme på køl i nogle timer inden den skulle bruges…
En halv pose kartofler der trængte til at blive brugt blev skrællet og skåret i små tern. De fik lidt olie og læsøsalt og fik en time på grillen ved inddirekte varme.
En lækker ribeye fra Lamplhof blev krydret med salt og peber og kom på grillen. Den fik 4 min. på hver side.
Da den kom af grillen skar vi den i skiver og kom chumichurri’en på og det hele blev serveret med en lækker tomatsalat.
Vi har længe snakket om at lave en brisket i smokeren.
Jeg har tilkaldervagt i denne uge, så vi kan ikke lave så meget og sammen med godt vejr er det perfekt at bruge en dag på nogle grillerier 🙂
Vækkeuret ringer kl 06:00 og vi går igang med at forberede smokeren.
Det passer med at smokeren varmer op mens vi klargører vores brisket.
En masse fedt og sener bliver fjernet og gemt til senere, så vi kan bruge det til at lave en god fond med.
Efter ca. 4 timer med røg i smokeren ved 110 grader, tages brisket’en ud for at bliver pakket ind.
Før den pakkes ind, puttes den i et stort fad og ca. 1,5 dl okseboullion hældes over.
Efter 3-5 timer ved 100 grader, indtil den føles som en stor skumfidus når man trykker på den (eller kernetemperaturen når 90-96 grader), tages den ud af smokeren og puttes i en termoboks for at hvile. Her skal den ligge i 2-3 timer…
Vi holder en pause og nyder vejret på altanen, før Mette går igang med at lave hasselback kartofler.
Kartoflerne er snart færdige og nu kan vi altså ikke vente længere med at få pakket den brisket op 🙂
Der breder sig en duft at lækker BBQ, efterhånden som vi får den pakket ud. Vi skærer et par skiver og smager straks på varerne 🙂 Nomnomnom det er bare lækkert kød!
Fadene kommer hurtigt på bordet.
I dag har vi lavet hasselback kartofler med whiskysovs og asparges til. Nøj det er et lækkert stykke kød, det er helt sikkert ikke sidste gang vi laver en brisket!
Det er her det sker og i dag er der blevet gjort forårsrent og vi er helt klar til den nye sæson 🙂
Der er også indkøbt og plantet krydderurter til grillsæsonen…
2 slags oregano…
Bredbladet- og kruspersille…
Masser af rosmarin og timian, som desværre har vist sig at være en citronudgave og det skulle have været en almindelig timian som vi bruger rigtig meget…
Citrontimian og salvie – og så et par trætte almindelige timian som måske, måske ikke kommer til live igen på et tidspunkt 😉
Så er der også lidt estragon, men det varer vist et par dage før den er stor nok til en bearnaise 😛
I år har vi prøvet en hvidløgspurløg(?), ved ikke helt om den hedder det 🙂
Kermit’s Mini Me er kommet ud i solen i dagens anledning 😛
Vi er stadig ikke færdige med Italien og i dag har vi fået italienske kalkunruller…
Igår købte vi et par stykker kalkun hos Lamplhof og de blev banket flade…
De fik friskkværnet peber og hvidløgssalt, som vi har købt på en af vores ferier på Gran Canaria…
Så kom der et par skiver pancetta på og en god gang revet Grana Padano…
Sidst, men ikke mindst kom der frisk citrontimian på og de blev rullet sammen…
Et par træspyd der har ligget i vand blev brugt til at holde sammen på det hele…
Salaten var nemt og bestod af lidt hovedsalat, små tomater, zucchini og mozzarella…
Salaten fik lidt af vores nye lagret balsamico bianco fra italien over sig og vi serverede det hele med et hjemmebagt hvidløgsflutes til…
Det var virkelig lækkert og man kan jo variere det i en uendelighed og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan komme indeni kødet, som kan være kalkun eller kylling, eller hvad man nu kan banke fladt 😉