Her til aften står den på koteletter og grønsagsfad.
Kartofler, gulerødder, løg, champion og bønner skåret i passende stykker puttes i et ildfast fad og til sidst et godt skvat olie over.
Mens vi venter, nyder vi det gode vejr og en Søgaard økodrik. Vi købte dem på torvemarked i Blokhus da vi var hjemme på ferie – de kan varmt anbefales!
Grønsagerne får en god times tid for sig selv før koteletterne kommer på.
Så er der serveret – mens “Jamie Oliver i Italien” ruller over skærmen 😉
Vi var ikke mere end lige landet hjemme i det bayerske før der skulle findes på en hurtig menu til 6 personer…
Mandens bror og hans familie fra Silkeborg havde været på ferie i Italien så de kunne jo lige svinge indenom på vejen hjem mod Danmark og se hvor vi bor – så vi fik hurtigt pakket bilen ud inden vi styrtede ud af døren igen for at handle ind… Bagefter blev den nye grill pakket ud og sat igang 😉
Vi smed nogle kartoffelbåde i ovnen som blev serveret med tzatziki, salat og flütes med hvidløgssmør og lidt af den gode smør med Læsøsalt fra mejeriet i Åbybro som vi havde med hjem i køletasken 😉
Under låget kom et par kyllinger, en med karry og en naturel 😉
Rotisseriet blev sat igang – vi blev enige om at det var den hurtigste løsning når man skal have gæster med kort varsel og vi skulle have bilen tømt, ryddet op og pakket lidt ud inden de ankom 😉
Til dessert fandt vi nogle lækre hjemmebagte pæretærter i fryseren som lige kunne nå at tø op, gæsterne fik deres med så de kunne hygge med dem på hotellet senere – en vellykket middag med kort varsel, hvis jeg selv skal sige det 😛
Så er ferien ved at være slut – den er godt nok gået hurtigt!
Under låget kom et fad med løg, champions, cherrytomater, rød peber og hjemmelavede mungbønnespirer…
Der røg nogle bøffer af oksemørbrad på risten hvor “løgblandingen” kom ovenpå og de blev serveret til resten af Olsens coleslaw og den sidste sjat pastasalat…
Nu sætter vi kursen mod Bayern igen hvor vi skal hjem og pakke alt vores nye grill-grej ud 😉
Vi har opgraderet vores medlemskab af weberklubben.dk til VIP.
Ved opgradering til VIP medlem, kan man købe 3 forskellige pakker.
Vi har købt “Den store VIP pakke” der indeholder den nye Weber Style Kokkekniv og Urtekniv, et weberklubben grillforklæde og cap.
Vi kunne heller ikke stå for weberklubbens mascot, så den måtte vi da også have med. Han skulle efter sigende holde øje med dine grillerier og sikre perfekt grillning hver gang 😉