Der er suppetid og det betyder suppe og tarteletter 🙂
Jeg har gemt nogle af de ting jeg har skåret fra grøntsagerne de seneste par uger og de kunne passende bruges til at koge suppe på. Jeg havde toppen fra en selleri og porretoppe fra de seneste 2-3 uger, som var gemt i fryseren og det blev suppleret med et bund bredbladet persille og nogle slatne gulerødder fra grøntsagsskuffen og så selvfølgelig en god stor øko-kylling 🙂
Porrer, gulerødder og selleri er skåret i tern og kyllingen er plukket.
Det er ikke for der er suppevejr i dag med knap 16 grader og solskin, men det er alligevel hvad planen byder på 😉
Muscatgræskar – det er første gang vi støder på sådan et. Jeg faldt over en opskrift i det tyske magasin So Is(s)t Italien og heldigvis havde vores lokale grøntpusher sådan et græskar.
Det græskar vi købte vejede 4 kg, så da vi først fik det ordnet og skåret i tern fik vi, udover den portion til i dag og i morgen, 2 poser med græskartern til fryseren, så vi kan lave lækker suppe når sæsonen for græskar er forbi 🙂
Lørdag fandt endnu en gammeldaws ret vej til vores madplan, eller et par retter…
For første gang har vi lavet suppe og tarteletter 🙂
Vi kan ikke få tarteletskaller her i det bayerske, så dem skal vi selv lave og det var der ikke lige overskud til i denne omgang, men fyldet er kommet i fryseren og så er det klar når vi engang tager os sammen til at lave nogle tarteletskaller 🙂
Suppen var lige som den skulle være og vi havde en pose kød-og melboller fra Mou i fryseren, som vi har haft med fra Danmark – men for eftertiden skal vi lave dem selv, for så er vi fri for at slæbe med hjem i køletasken 😉
Jeg faldt over en opskrift på en lækker suppe med cheddar, sødkartoffel og smelteost i et af mine tyske mad magasiner og den måtte prøves 🙂
Til suppe hører sig også brød, så jeg startede med at røre en dej i formiddags til nogle italienske brød 🙂
Dejen var meget levende, men alligevel forholdsvis nem at håndtere…
Jeg lavede 3 varianter – en med skalotteløg og oregano, en med hvidløg og parmesan og en med cheddar og læsøsalt…
Vi valgte den med cheddar og læsøsalt til vores suppe.
Til suppen har jeg brugt:
1 stk. løg
2 stk. hvidløgsfed
500 g søde kartofler
100 g cherrytomater
2,5 spsk olie
400 g hakket svinekød
Salt og peber
1 tsk. karry
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
2 tsk. timian
en smule sukker
2 tsk. sennep
100 g piskefløde
2-3 tsk. grøntsagsbouillon (pulver)
75 g røget skinke i tern (evt. bacon)
1 trekant (62,5 g) smelteost
75 g revet cheddar
Løg og hvidløg skæres i tern.
Sødkartofler skrælles, skylles og skæres i mindre tern.
Tomater vaskes og halveres.
2 spsk. olie varmes i en stor gryde og kødet brunes deri.
Løg, hvidløg, sødkartofler og timian kommes ved og brunes.
Tomater tilføjes og der krydres med salt, peber, karry, spidskommen, paprika og lidt sukker.
Rør sennep i og opløs det med 750 ml vand og fløden.
Kogt det op og kom bouillon ved og lad det simre 15 min. under låg.
I mellemtiden, kom 1 spsk. olie på en pande og steg bacontern sprøde.
Kom smelteost og cheddar i suppen, rør godt rundt og lad det smelte.
Smag til med salt og peber.
Server med skinken på toppen.
Suppe med cheddar, sødkartoffel og smelteost – masser af smag og masser af farve 🙂