Hjemmelavede falafler…

Vi har lavet falafler for første gang og vi kunne se efter en søgning på nettet at alle opskrifter har nogenlunde de samme ingredienser, så vi har mixet lidt efter hvad vi synes der skulle i:

  • 200 g tørrede kikærter
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bdt. bredbladet persille
  • 1/2 tsk. hele korianderfrø
  • 2 tsk. spidskommenfrø
  • 1 æg
  • 2 spsk. tahin
  • 2 spsk rasp
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt

Kikærter (der har stået i blød i koldt vand natten over), løg, hvidløg og persille kører på foodprocessor til en grov masse.

Spidskommen og koriander knuses i en morter og kommes i massen sammen med æg, tahin, rasp, bagepulver og salt og det køres til en jævn masse.

Massen formes til kugler og vi fik ca. 20 stk. – jeg havde lidt vand på hænderne, så var det nemmere at styre.

Vi kom dem i friture og de fik omkring 6 min. ved 180 grader.

En simpel salat af tomat, agurk og bredbladet persille. Yoghurtdressing blev lavet af en rest græsk yoghurt rørt med et fed presset hvidløg, lidt friskpresset citron og smag til med salt.

Vi serverede det hele på et pitabrød.

Røget laks…

Vi havde et stykke laks i fryseren, som har ligget der et stykke tid, så i dag bestemte vi os for at smide det i røgeovnen…

Første blev den saltet og kom på køl i nogle timer for at trække vand ud…

Røgsmuld blev fyldt i – bakken er ca. halvt fuld.

Vi smurte den med citronolie og kom presset hvidløg på.

Laksen var i røgeovnen imens vi spiste vores aftensmad.

Kog pasta efter anvisningen på pakken…

Lidt hvidløg brunes på en pande, så kommes frosne ærter og edamamebønner (en god håndfuld af hver) på og de varmes godt igennem. Vi havde en kvart yoghurtphiladelphia fra tidligere, så den rørte jeg i sammen med resten af pestoen fra forleden (ca. 2-3 spsk.), derefter rev jeg parmesan i og rørte godt rundt og tilføjede lidt pastavand for at gøre det mere cremet. Til sidst hældte jeg vandet fra pastaen og blandede det hele i panden og serverede det med lidt revet parmesan over.

Laksen fik omkring 40 min ved 105 grader.

Så var laksen færdig og klar til frokost i weekenden – hvis den holder så længe 🙂

Ovnbagt kuller med pesto…

Jeg er ikke den store fiskespiser, men det er vi ved at lave om på…

Vores basilikum trængte til en trimning, så det passede med at vi kunne lave en pesto, som jeg smurte vores kullerfiletter i. En håndfuld små kartofler blev skubbet og fik lidt olie og kom i ovnen. Efter 20 min. kom vi vores kuller i ovnen og den fik 15-20 min ved 200 grader og det hele blev serveret med en blandet salat af hvad der var tilbage i grøntsagsskuffen….

Kalkun og bønnesalat…

Vi købte nogle friske stangbønner sidst vi købte grønt og de var så lækre at de ikke behøvede meget selskab…

Bønnerne blev kogt i et par minutter, tomater blev halveret, et lille rødløg blev skåret i tern og det hele blev vendt i en blanding af balsamico og olivenolie (1:1).

Sammen med en kalkunschnitzel fra grillen, blev det et nemt, men virkelig lækkert måltid 🙂

Schweinhaxen med kål…

Vi har haft en svineskank til at ligge i fryseren et stykke tid, så nu synes vi at det var tid til at få den på menuen.

Vi valgte at tilberede den i sousvide denne gang og den fik 8 timer.

Lidt knas til salaten – græskarkerner ristet i lidt olie på panden og tilsat lidt godt salt.

Den ser ikke så appetitlig ud efter sådan en omgang, men der duftede af flæskesteg 😛

Efter en tur på grillen hjælper det lidt på udseendet og den er lækker sprød.

En nem salat af savoykål i tynde strimler, revet gulerod og æbletern. Dressingen havde jeg lavet af olie, eddike, honning, salt og peber.