Den fejlede kartoffelsalat med pølser…

Meningen var, at vi skulle lave kartoffelsalat og grille pølser søndag, men vi havde været afsted hele dagen og havde en masse spændende med hjem på kameraet, som lige skulle tjekkes og det kan jeg hilse og sige, at man ikke skal gøre, mens man koger kartofler! Jeg glemte alt om dem og de blev pænt udkogte 😀

Søndag blev en nødplan og i dag tog jeg de kartofler der nærmest var mos og gav dem lidt læsøsalt og parmesan og smed dem i ovnen 😛

Så kunne jeg nyde kold rosé på altanen, imens pølserne var på grillen 🙂

Lækre røde bratwurst fra en af de lokale gårdslagtere.

Det  blev slet ikke så skidt endda ,-)

Pizza på ægget…

Der er pizza på dagens menu – pizza med koldhævet bund og bagt på grillen.

Pizzasauce er hurtigt at lave og kræver få ingredienser. Se min opskrift her…

Vi lavede en med tomatsauce, ost, hakket oksekød og efter den var bagt kom der frisk salat og salatdressing ovenpå. Den anden var med tomatsauce. ost, mozzarella, tomat og ramsløgspesto.

De blev så gode og sprøde. De fik ca. 8 min. ved 300 grader i Ægget.

Kotelet og kartoffelsalat…

En god kotelet på grillen og en kartoffelsalat lavet på det sidste estragonmayo fra igår.

Kartoffelsalaten var simpel – 150g Creme fraiche rørt med estragonmayo efter smag og så bare kolde kartofler i, rør sammen og pynt med nye radiser og dild 🙂

Vi har grillet en god kotelet, skåret den i skiver og så er der kød nok til os 🙂

Det blev faktisk ikke helt dårligt 😉