Kage med æbler og kanel…

Det er lige sæson for en god æblekage 🙂

Jeg havde et par øko-æbler i skålen, faldt over denne opskrift og så var det ikke langt fra tanke til handling 😉

Jeg fik også bagt et par gulerodsboller…

Mums, den kage kan anbefales 😛

Til aften lavede jeg karbonader og stuvede ærter og gulerødder, en ret som vi ikke laver så tit – men hold fast det var godt 🙂

Madklub…

Vi har haft besøg af en af vores kammerater i dag og vi skulle lave mad i sous vide og på grillen…

Vi skulle selvfølgelig også have en dessert, så jeg startede dagen med at lave en Brownie 😉

Mads og Stuart var nede ved Lamplhof igår, for at købe kød og de kom hjem med en ordentlig porterhouse der skulle i sous vide i 4 timer inden den skulle på grillen.

Da den var sat igang startede jeg ismaskinen og kørte en god vaniljeis til vores brownie…

En hjemmelavet bearnaise skulle der også til – for ingen god steak uden en god sauce 😛

Der var nogen der mente at en 1,3 kg porterhouse ikke var nok til 3 personer, så for en sikkerheds skyld kom der også en rib eye på grillen, efter den havde været en tur i sous vide en times tid.

Tjek lige størrelsen på den steak…

Kartoffelbåde på weberen…

Lad mig bare sige det sådan – der var kød nok 😛

Desserten – brownie med vaniljeis og espressoskum lavet i min nye sifon 🙂

Man kan altid spise en cookie…

Hovsa, jeg kom lige til at bage en enkelt cookie eller 30 😛

Jeg har gjort badeværelser rene og så trængte jeg lige til at få brugt noget hvid chokolade… Jeg sværger at det er slut nu – jeg bager ikke mere i denne uge 😉

Opskriften på de lækre cookies med lakrids, hvid chokolade og pistacienødder kan I finde lige her

Basis surdejsbrød…

Okay, jeg havde lovet at styre mig med bagerierne, men jeg havde 9g gær i køleren og jeg måtte jo lige teste den surdej jeg har taget fra til min nevøs kæreste 😛

Surdejen trives udover al forventning…

Brødet er godkendt og surdejen Edward er klar til at flytte hjemmefra 😉

Chokoladeboller…

Noget af det bedste Mads ved er chokoladeboller fra bageren i Slotsgade, den der lå i Reberbansgade dengang vi boede i Aalborg…

Jeg har bagt nogle der ligner og nu bliver det spændende om han synes de er lige så gode 😛

– og nu skal jeg nok styre mig med alt det bagværk… Det kommer nok helt af sig selv for jeg er ved at løbe tør for mel 😀

Opskriften på bollerne kan findes lige her

Æltefrie surdejsboller…

Jeg ved ikke helt hvad I forbinder med æltefrie boller, men jeg mener det er dej som man ikke skal røre ved men bare røre sammen…

Denne æltefrie dej skulle dog foldes flere gange over en periode på 3 timer, så helt æltefri vil jeg ikke kalde den…

Bollerne blev rigtig gode og det var da meget hyggeligt at gå og folde dejen hen over eftermiddagen, men de surdejsboller jeg plejer at bage er mindst lige så gode og de skal bare røres på maskine og så direkte i køleskabet til dagen efter – nemme og bestemt æltefrie 😛