Vi havde et stykke laks i fryseren, som har ligget der et stykke tid, så i dag bestemte vi os for at smide det i røgeovnen…
Første blev den saltet og kom på køl i nogle timer for at trække vand ud…
Røgsmuld blev fyldt i – bakken er ca. halvt fuld.
Vi smurte den med citronolie og kom presset hvidløg på.
Laksen var i røgeovnen imens vi spiste vores aftensmad.
Kog pasta efter anvisningen på pakken…
Lidt hvidløg brunes på en pande, så kommes frosne ærter og edamamebønner (en god håndfuld af hver) på og de varmes godt igennem. Vi havde en kvart yoghurtphiladelphia fra tidligere, så den rørte jeg i sammen med resten af pestoen fra forleden (ca. 2-3 spsk.), derefter rev jeg parmesan i og rørte godt rundt og tilføjede lidt pastavand for at gøre det mere cremet. Til sidst hældte jeg vandet fra pastaen og blandede det hele i panden og serverede det med lidt revet parmesan over.
Laksen fik omkring 40 min ved 105 grader.
Så var laksen færdig og klar til frokost i weekenden – hvis den holder så længe 🙂
Jeg er ikke den store fiskespiser, men det er vi ved at lave om på…
Vores basilikum trængte til en trimning, så det passede med at vi kunne lave en pesto, som jeg smurte vores kullerfiletter i. En håndfuld små kartofler blev skubbet og fik lidt olie og kom i ovnen. Efter 20 min. kom vi vores kuller i ovnen og den fik 15-20 min ved 200 grader og det hele blev serveret med en blandet salat af hvad der var tilbage i grøntsagsskuffen….
Tiden gik og det er ikke for, at vi ikke har lavet mad, men med alle de nye regler og restriktioner og hjemmearbejdsplads som stadig gælder her i huset, så er billeder og blog gledet lidt i baggrunden.
Forleden fik vi laks i ovnen med nye kartofler og gulerødder, savoykål og en Beurre Citron (på brev) vi har haft med hjem fra en ferie i Alsace 🙂
Savoykål i bunden, laks (smurt med hvidløgsolie og friskkværnet salt og peber), citroner ovenpå sammen med forårsløg og toppet med et par kviste friske estragon.
Kartofler, gulerødder og resten af citronen kom i et fad med lidt olie og fik 20 min i ovnen, inden vi satte fisken ind og det hele fik yderligere 15-20 min.
Jeg er ikke den store fiskespiser, men nu har vi aftalt at der skal mere fisk på programmet og jeg skal lære at spise mere end fiskefileter, tun, røget laks og rejer 😛
Vi har haft travlt i dag og har plukket 1040 gram brombær, plukket chili og gul peber i drivhuset. Chilierne blev hakket og frosset ned og de gule pebre blev syltet. Derudover har jeg bagt 2×3 flutes og et surdejsbrød og nu er der rørt dej til surdejsboller til i morgen tidlig 🙂
Jeg skal have lavet et par surdeje, så min er blevet fodret i dag og jeg har taget lidt fra, så jeg kan få gang i en surdej til min søster og nevøens kæreste 😉
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at bage i dag, men efter jeg havde gjort køkken rent gik jeg alligevel igang med knækbrød…
Jeg nåede kun lige at røre de tørre ingredienser og så gik strømmen….
…. en hel time gik der inden jeg kunne fortsætte – nå, men så fik jeg da gjort stuen rent imens 😛
Nu er der tanket op på knækbrød.
Til aften lavede jeg spinatpandekager med røget laks og alt godt fra grøntsagsskuffen…
De blev virkelig gode og nu er der pandekager i fryseren til et stykke tid 🙂