Burgere med hjemmelavet pesto…

Vi har købt en basilikum i vores lokale gårdbutik og i dag blev den trimmet og vi lavede en frisk pesto til vores burgere.

Uh er der noget som hjemmegjort pesto 🙂

Bøfferne er også fra en af de lokale gårdbutikker. Det er økologisk og friskhakket – og så er det spækket med god smag.

De havde fået bøftomater hos Wimmers gårdbutik, så de kom selvfølgelig med hjem til burgeren.

Forberedelser til lørdagsgrill…

Jeg har brugt formiddagen på at koge kartofler og røre en dressing til kartoffelsalat til i morgen, hvor vi skal ud og grille med en kammerat til middag.

Vi har taget pølser op fra fryseren fra “Den glade bondemand” i det nordjyske og så har vi købt nogle Cevapcici hos Kirchthanner, som er endnu en gårdbutik i området. De har noget virkelig lækkert økologisk svinekød.

Pulled pork i airfryer…

Vi har lavet pulled pork i airfryeren.

Pulled pork og coleslaw går så godt sammen, så det blev der lavet i dag dertil.

Vi smurte en nakkesteg fra gårdbutikken med bbq-sauce og gav den omkring 3,5 time i airfryeren ved 120 grader – jeg skriver ca. for vi fik uventede gæster og havde derfor ikke helt styr på tiden 😛

Det blev til en burger, for det var nemt 😉

Bison på grillen…

Hofmetzgerei Wiesheu ligger i Sickenhausen, lige i udkanten af Freising og de opdrætter Bisoner.

Kødet er meget smagsfuldt, fedtfattigt og virkelig mørt.

Vi havde nogle kartofler, som var begyndt at spire fordi vi havde glemt dem, så de blev skrællet, kogt og kom i ovnen med lidt olie og frisk timian.

Det var en lidt spontan ide med grill, så vi kørte omkring de forskellige gårdbutikker i området. Vi fik bisonfilet i automaten hos Hofmetzgerei Wiesheu og grønne asparges hos Wimmers Hofladen i Marzling.

Grønne asparges og bisonfilet.

Grillsæsonen 2023  er igang 🙂

Kylling i karry…

Resterne af vores rotisseriekylling fra i mandags blev i dag til en lækker kylling i karry og det er godt nok længe siden vi har fået det 😉

I dag blev det serveret med bayerske ris, som er fra en af de lokale møller. Bayerske ris er en blanding af emmer, einkorn og spelt, som man kan bruge akkurat ligesom man ville bruge ris, men så er det dyrket og høstet lokalt i modsætningen til ris. Vi synes faktisk at de har mere smag og mere bid end ris og har helt byttet almindelige ris ud med de bayerske ris 🙂

Der er stadig lidt kylling tilbage, som er på planen i morgen 🙂