Mexicansk Tortillasuppe…

Vi har indført flere grønne dage i det nye år. Allerede sidste år fik vi mere grønt på menuen og vi fortsætter ind i det nye år med flere kødfrie dage. Ikke fordi vi er særlig miljøbevidste, eller fanatiske, men fordi der er så mange lækre retter derude, som ikke indeholder kød, så hvorfor springe over dem, bare fordi der ikke er kød i…

Vi troede vi havde et par tortilla på lager, men dem havde vi åbenbart spist og så glemt det igen, for vi kunne ikke finde dem da vi skulle bruge dem – så vores suppe blev uden tortilla, men det blev den bestemt ikke dårligere af 😀

Denne suppe kan helt klart anbefales og er man bange for kødfrie retter, eller har man bare lyst til en lækker suppe, så ligger der en opskrift på samme suppe med kylling lige her 😛

Vi snupper lige en dag mere…

Nu går det lige så godt med de der rester 😛

Det allersidste steg og de allersidste kartofler fik vi til frokost…

Til aften kom der også rester på skemaet, for vi havde et kvart hvidkål fra vores Irsk stuvning og en halv pakke oksehak der var steg fra en dag vi fik hakkedrenge og ikke fik brugt den anden halvdel af kødet. Det hele kom i en pande med krydderier og fik lidt revet alpeost over til sidst og så fik vi ryddet lidt ud i de rester 😀

Lørdagskylling og roulade…

Vi har lavet en roulade – en Baileys roulade 😉

Jeg tror ikke det bliver til et Mesterbager-forklæde, men den smagte fantastisk og hvis I vil prøve, så finder I opskriften lige her…

Til aften lavede vi kylling og grønt i fad og vi havde Kartofler, pastinakker, rosenkål, gulerødder og brune champignons i fadet og et par stykker kylling ovenpå. Til sidst kommes salt og friskkværnet peber over.

Lidt rødvin og bouillon over og så i ovnen ved 200 grader til grøntsagerne er møre og kyllingen er gennemstegt.

Mmmm lørdagskylling med grønt…

 

Minestronesuppe…

Vi faldt over noget lokaltproduceret pasta lavet på røde linser i vores lokale Rewe, så det skulle selvfølgelig prøves. Ikke fordi det er vegansk, eller andet, men bare fordi det er sjovt at prøve nye ting og så er det et bayersk produkt og det er vi altid klar på at støtte op om ,-)

Minestronesuppe:

  • 3 fed hvidløg
  • 3 store løg
  • 2 stilke bladselleri
  • 2 store gulerødder
  • 2 store kartofler
  • 100 g. bønner
  • 100 g. hvide bønner, forkogte eller fra dåse.
  • 1/2 dl. olivenolie
  • 100 g. god bacon, i små tern
  • 1 1/2 liter grøntsags- eller hønsebouillon
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 80-100 g. tørret pasta
  • Salt og peber
  • Friskrevet parmesan, til pynt

Hvidløg, løg, selleri, gulerødder, kartofler, bønner og courgette skylles, skrælles og skæres i tern.
Olie varme i en stor gryde for jævn varme.
Tilsæt bacon og svits et par min.
Tilsæt løg og hvidløg og svits dem med i et par min.
Rør selleri, gulerødder og kartofler i og svits igen et par min.
Gentag med bønner og courgette og steg alle grøntsager under jævnlig omrøring i 15 min.
Tilsæt bouillon, hakkede tomater og tomatpuré.
Smag til med salt og peber.
Bring suppen i kog og lad den simre i 1 time.
Kom pastaen i gryden og kog 20 min.

Server suppen med revet parmesan over.

Tip: Man kan skifte de fleste grøntsager ud med hvad man nu har i grøntskuffen der skal udryddes.

En virkelig god vintersuppe der giver varmen 😉