Mads fødselsdag…

Mads har fødselsdag og det fejrer vi med burgere på grillen 🙂

Jeg havde lavet agurksalaten for et par dage siden, så der skulle laves ristede løg 😉

1 løg i tynde skiver, rystet godt sammen med lidt olie i en pose. De fik 2 timer i ovnen på 100 grader (alm. ovn) og jeg vendte rundt i dem nogle gange undervejs. Tiden er selvfølgelig afhængig af ovnen, så hold øje med dem undervejs, for de må ikke blive brændt. De færdige løg fik et drys Læsøsalt og de var klar til burgere.

Næste gang laver jeg helt sikker flere for de fik hurtigt ben at gå på 😛

…. og fritter.

De ristede løg var lige i skabet!

Bøffer med cheddar på grillen…

– og vi fik verdens bedste cheeseburger 😛

Nyt grej…

Vi har købt en trådkurv til webers rotisserie. Vi havde godt nok snakket om, at vi syntes den var for dyr i forhold til hvad vi syntes vi kunne bruge den til, andet end pommes og kartoffelbåde – men nu er den kommet så langt ned i pris, at vi godt kunne købe den, bare til fritter og kartoffelbåde 😉

Den fungerede overraskende godt og vores kartoffelbåde blev gode og de gik ikke i stykker undervejs 🙂

Kartoflerne blev serveret med en simpel tomatsalat og en marineret, fyldt kotelet…

Laks…

Vi har fået fisk med posten. Blandt andet en virkelig lækker og økologisk lakseside på 1,2 kg…

Den blev delt i 2 og den ene halvdel kom vi en rub på og den anden fik salt og de kom i køleskabet.

Efter 4 timer var der trukket vand ud og de var klar til at blive skyllet og krydret…

Den med rubben blev bare smurt med olivenolie og den anden blev smurt med olivenolie og fik presset hvidløg og godt med frisk citrontimian.

De kom i røgeovnen med kirsebærsavsmuld ved 110 grader i ca 50 min.

Perfekt – og hvis der skal være noget til fryseren, skal man virkelig styre sig for ikke at småspise af det lige så snart det kommer ud af ovnen 😛

Butterfly chicken eller spatchcock chicken…

Jeg kan nu bedst lide butterfly chicken 😛

Overflod af bredbladet persille blev til en god portion persillepesto – en hurtig tur på google giver flere fornuftige opskrifter 🙂

Vi skar kyllingen op på ryggen. Rygbenet og alt andet der blev skåret af er kommet i fryseren så jeg kan lave lidt fond af det senere….

Små kartofler blev skyllet godt og kom i weberen ved indirekte varm i ca 1 time…

Kyllingen fik godt med citrontimian under skindet og blev drysset med salt og kom i Ægget…

En hurtig sennepsdressing til salaten…

Kyllingen fik godt 45 min. og den blev perfekt 😉

Kartoflerne fik et let tryk med en gaffel og de blev serveret med den gode persillepesto – resten er kommet på små glas og frosset ned til senere brug 🙂

Der er en fin guide her hos Jamie Oliver til hvordan kyllingen skal skæres…

Surdejspizza…

Der er pizza på menuen og det er vist ved at være længe siden vi har fået dem på grillen 😉

Surdejsbunde – opskrift fra Gorm Wisweh‘s pizzabog…

Tomatsauce til 4-5 pizzaer:

1 stk. skalotteløg
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater med oregano
2 spsk. balsamico
1/2 tsk. rørsukker
Olivenolie til stegning

Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem let i olivenolie i en gryde, tilsaet tomat, balsamico og rørsukker og kog ved svag varme i 20 min.

Vi lavede to med oksekød og bearnaise – den ene til fryseren.

– og vi lavede to der kom i grillen med tomatsauce og ost, bagefter kom vi prosciutto, mozzarella og basilikum på. Der blev også lavet en bund med tomat og ost til fryseren 🙂

Aftenhygge på altanen 🙂

Dagene flyver…

Tiden løber alt for hurtigt i disse dage…

Vi har rodet med at få styr på kælderen, så grill har været spareribs, hotwings og hottere 🙂

Selvfølgelig med passende ølpauser 😛

Vores krydderurter gror helt vildt og jeg prøver at følge med – men det er ikke helt lykkedes, så noget af det bliver lavet til forskellige ting der kan kommes i fryseren til senere…

Jeg har lavet kryddersmør af kruspersille (en god håndfuld), hvidløg (2 fed) og lidt læsøsalt til 250g smør, så nu er der lidt til grillaftnerne 🙂