Tærter er noget af det bedste – de kan indholde alt mellem himmel og jord og så er de gode til at få udryddet rester 🙂
Vi har nogle poser med baconstykker, som vi har lavet ud af de skæve stykker der blev, da vi skar vores hjemmelavede bacon.
100g bacon blev stegt af på panden og så tilsatte jeg en revet zucchini, som vi havde til at ligge i grøntskuffen et stykke tid, snittede et bundt bladbeder og kom ved og sluttede af med en god omgang friskkværnet salt og peber.
Jeg smed det hele på en butterdej, som også havde ligget i fryseren et godt stykke tid.
6 æg, et kvat mælk, nogle osterester og igen friskkværnet salt og peber blev pisket sammen og hældt over grøntsagerne.
Omrking 35 minutter ved 200 grader og der var restetærte 😉
Vi har en masse brød i fryseren. Hver gang vi har en rest brød vi ikke får brugt, kommer vi det i fryseren og så bliver det brugt til rasp, croutoner eller lignende.
Vi havde en rest kylling i fryseren fra en grillaften og vores hjemmelavede bacon, så det passede perfekt med denne salat, som I kan finde opskriften på lige her…
En virkelig lækker salat som helt sikker kommer på programmet her igen.