Nytårs prep…

Vi forbereder hvad forberedes kan til i morgen 😉

Vi har skåret firkanter af kartofler og kommet dem i sousvide, så de er klar til i morgen.

De rester der er skåret fra, kommer vi i  en pose og i fryseren til senere, hvor vi kan bruge dem til mos, ovnbagte kartofler eller revet til en rösti.

Saucen bliver også tilberedt, så kan de stå og trække smag til i morgen.

Whiskysauce, som klart kan anbefales – opskriften er fundet her

Der blev også forberedt en chokoladecreme til desserten.

Nakkekotelet sousvide med grønkålssalat…

Lørdagsmenuen 😉

En hurtig grønkålssalat med æbler, pinjekerner og en rest af manchegoen fra igår…

En orn’li syg nakkekotelet på ben får en hurtig tur på panden efter sousvide…

Vi havde 4 sølle kartofler og en rest fløde, så de blev hurtigt omsat til en gang flødekartofler…

I kælderen fandt vi en flaske rødvin fra Alsace, som jo mest er hvidvins-område, men denne skulle smages og den var også god, men måske ikke en vi som sådan sætter på ønskelisten til næste tur til Alsace – de er nok bare bedre til hvidvin, hvilket de så til gengæld er supergode til 😀