Basilikumpesto…

Først på sæsonen købte vi 2 potter med øko-basilikum i det lokale supermarked, for omkring 30 kr. og de blev plantet ud i en altankasse, i vores vindueskarm i køkkenet, som er sydvendt.

Den er blevet passet og trimmet i løbet af sæsonen og den har givet os overraskende meget pesto.

Jeg tror vi har 7-8 små glas i fryseren, plus det basilikum og pesto vi har spist i løbet af sæsonen 🙂

Den er igen blevet trimmet og denne gang fik vi 3 glas ud af det. Spændende hvor længe den bliver ved at give 😉

Min opskrift på pesto kan findes i dette indlæg.

Ribeye med chimichurri…

Der har været pause i grillvejret, men i dag kunne vi endelig fyre op under grillen igen…

Vi startede med at røre en chimichurri så den kunne komme på køl i nogle timer inden den skulle bruges…

En halv pose kartofler der trængte til at blive brugt blev skrællet og skåret i små tern. De fik lidt olie og læsøsalt og fik en time på grillen ved inddirekte varme.

En lækker ribeye fra Lamplhof blev krydret med salt og peber og kom på grillen. Den fik 4 min. på hver side.

Da den kom af grillen skar vi den i skiver og kom chumichurri’en på og det hele blev serveret med en lækker tomatsalat.

Kongemåltid 🙂

Italienske spyd…

Vi er hjemme igen og i køletasken havde vi de sidste to spyd fra ferien, som vi havde frosset ned og taget med hjem…

Vi havde også taget en bakke salat, tomater og mozzarella med hjem, som kan række det meste af ugen, så det er nemt at lave mad efter sådan en ferie hvor der skal pakkes ud, sættes på plads og vaskes tøj 😉

Vi købte en balsamicospray med granatæble og den er god til lige at spraye på salaten eller over kødet når man griller 🙂

Kylling i cola

En nem favorit.

Kylling i cola! Cola marinaden er lavet på lige dele coca cola og ketchup, lidt revet ingefær og tabasco. Ca halvdelen af marinaden hældes over kyllingelårene og der drysses godt med sesamfrø på. Efter en lille halv times tid, hældes resten af marinaden over lårene.

Mmmm, det er bare lækker mam!

Knasende spyd med sennepskartofler

Der er noget nyt på programmet i dag…

Først udhules et par store bøftomater og tomatkødet blandes med en krydderblanding.

Til kartoflerne laves der en senneps dressing af dijonsennep, honning og olie.

Et par nakkekoteletter deles på langs og sættes på spyd. De paneres i en blanding af cornflakes og rasp.

Tomaterne “lukkes” med en god skive mozzarella og spydene griles over direkte varme.

Bummelum, det er en lækker menu!

Ranch House BBQ ribs

Idag er der spareribs på menuen, helt præcist Ranch House BBQ ribs efter inspiration fra “Kul på Weber” bogen.

Først laver vi en Ranch House BBQ sauce – den er efterhånden blevet vores standard BBQ sauce/marinade…

Mens BBQ saucen småkoger, klargøres ribbenene. Træls arbejde, men slutresultatet bliver så meget bedre når man fjerner hinden på bagsiden af benene!

Benene smøres godt ind i Ranch House BBQ saucen.

De får lige et ekstra lag når de kommer på risten. Ca. en gang i timen får de lige et ekstra lag BBQ sauce…

Grillen er tændt op med et par håndfuld briketter (ca. 15-20 stk) som puttes ovenpå gårsdagens brugte og utændte briketter. På den måde håber jeg at kunne holde temperaturen lav nok og at briketterne brænder længe nok uden man skal fylde efter. Det lykkedes mig nogenlunde at holde temperaturen mellem 120 og 130 grader. I starten kom der også en håndfuld hickory træflis på for at give benene lidt røgsmag.

Efter knap 3,5 timer er der serveret! Mumselumse siger jeg bare!!!