Mr. Eggie er indviet…

Den nye grill er kommet på plads og vi har indviet den med en virkelig god rib eye fra Lamplhof.

Vi fyldte kul på og tre optændingsbriketter…

Der gik ikke længe før den var varm og klar til kød.

Vores rib eye blev sprød med en virkelig god smag af grill – det er en helt andet oplevelse med rigtige kul fremfor briketter 😉

Vi fik en salat af resten af salathovedet fra forleden, et par tomater, en lille rød peber, bredbladet persille, lidt kolde kartofler og sprøde hjemmelavede croutoner på toppen 🙂

Croutonerne lavede jeg for et stykke tid siden. Vi havde en rest speltbrød, som  jeg skar i tern og kom på en bageplade med bagepapir. Dryppede godt med olie og krydderier over og vendte dem rundt så olie og krydderier blev fordelt, hvorefter jeg rev parmesanost ud over og vendte rundt igen. De kom i ovnen ved ca. 150 grader indtil de var godt sprøde.

Jeg kølede dem af og har opbevaret dem i et patentglas, hvor de holder sig længe.

Jeg tror vi bliver rigtig glade for vores grønne æg 🙂

Lokal øko kylling…

21 grader og solskin – det kalder da på en grillaften 🙂

Ikke langt herfra ligger en fjerkræsfarm med de fineste økologiske kyllinger, kalkuner, ænder og alt muligt andet der har vinger 😉

Vi købte en kylling på godt 2 kg, smurte den med lidt krydderolie og lod den snurre på vores rotisseri i 1 t. og 20 min. Det er den sprødeste kylling vi har fået til dato 🙂

Endnu en blandet salat fra den lokale grøntpusher, sammen med nogle kolde kogte kartofler, som var tilovers fra kartoffelsalaten og toppet med ristede græskarkerner*. Jeg havde rørt en honning-limedressing dertil…

Nøj det var godt og der er kyllingekød tilbage til endnu to retter, så det er slet ikke så dårligt 🙂

 

* Ristede græskarkerner er så lækre på salat eller som snack til et glas kold vin på altanen, terrassen eller hvad man nu har 😉

De er så nemme at lave:

Lidt olie på en pande, varm op og kom kernerne på, rist dem ved høj varme, mens de røres lidt rundt indtil de “popper”, så skrues der ned for varmen og der drysses godt med salt på, jeg foretrækker Læsø sydesalt, men det er en smagssag. Lad dem fedte lidt af på et stykke køkkenrulle og de er klar til servering 🙂

Man kan nemt variere smagen ved at bruge de krydderier man foretrækker, så det kan man jo eksperimentere med som man lyster 🙂

Käsekrainer – mine favoritter…

En af mine favoritpølser er käsekrainer. Jeg elsker ost og mener ikke man kan komme for meget ost på når det gælder pizza, toast o.s.v. 😀

Disse käsekrainere er lavet af oksekød og er fra den økologiske gårdbutik, Biohof Lenz, hvor vi samtidig blev skrevet på deres mailingliste og får besked for eftertiden når der slagtes så vi kan bestille direkte til afhentning på gården.

– og hvad er en pølse uden kold kartoffelsalat 😛

Pizza med bøf og bearnaise…

Så blev det fredag og vi hygger med pizza på grillen.

Pizzadejen er en opskrift fra e-bogen “Pizza – The Collection” af Pete Evans og der bliver til 4 stk. Sidst vi lavede pizza, brugte vi de 2 stk. og frøs de 2 sidste ned og dem tog vi så op i dag.

Tomatsaucen lavede jeg også sidste gang og vi kom resten i fryseren.

Min sauce (til 4 pizza’er) består af:

1 stk. skalotteløg
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater med oregano
2 spsk. balsamico
1/2 tsk. rørsukker
Olivenolie til stegning

Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem let i olivenolie i en gryde, tilsaet tomat, balsamico og rørsukker og kog ved svag varme i 20 min.

Først kommer vi tomatsauce på..

Så en pose revet ost.. Vi bruger en øko fra det lokale supermarked med 150g i.

Derefter kommes hakket kød på, rå i klatter. Her bruger vi et mix af svine- og oksekød, da det er økopakker med kun 300g i og det passer lige til 2 pizza’er 😉

Vi slutter af med lidt bearnaisesauce og tørret timian.

Pizzaovnen er varm og klar til pizza..

– og så er der serveret 🙂

Granatæblemarineret kylling

Vi har fået en bog om røgning – meget passende til mandens nye Weber Smokey Mountain.

Idag har vi dog ikke tid til at tænde op i WSM’en, men opskriften på granatæblemarineret kylling måtte bare prøves.

konen forbereder marinaden over middag.

Og kommer den marinerede kylling på køl i godt 4 timer.

Da manden kom hjem fra arbejde, gjorde vi kyllingen klar.

og “monteres” på rotisseriet.

En god time under låget og vores kylling dufter himmelsk 🙂

Serveres med rebildsalat, inspireret af en salat vi engang har fået hos Slagter Munk i Skagen.

Til salaten bruges følgende:

  • ½ hvidkål, eller spidskål
  • 2-3 porer
  • 1 ds. ananas
  • 2-3 æbler
  • 200 g. rosiner

Hvidkålen og porrer snittes fint, æbler og ananas skæres i tern.

Til dressingen bruger vi:

  • 2 dl. mayonaise
  • 6 dl. creme fraiche
  • ½ tsk. sukker
  • 1 dl. ananasvæde

Mayonaise og creme fraiche røres sammen og smages til med sukker og ananasvæde. Hvidkål, porrer, ananas, æbler og rosiner blandes i dressingen og smages til. Stilles køligt indtil servering.

Der bliver en kæmpe portion ud af opskriften, så den kan med fordel halveres 😉

Der bages pizza

Det er tid til endnu en omgang pizza i den nye Weber pizzaovn.

Konen starter med at lave en pesto.

Opskriften på pizzadej, som vi brugte sidste gang, var rigtig god så den bruger vi igen idag…

Første pizza er med hjemmelavet tomatsalsa, mozzarella, oksekød og bacon.

Den er nu altid et hit!

Næste pizza er smurt med oliven olie der er krydret med oregano. Derefter kommer der revet mozzarella, tomater, bøffelmozzarella og basilikum på. Efter pizza’en kommer ud af ovnen, kommer der også lidt pesto på.

Så er vi kommet til den tredje pizza. Bunden er igen smurt med oregano olien, derefter kommes tynde kartoffelskiver, rødløg og pesto på.

Sidste pizza er med tomatsalsa, revet scamorza ost, bacon og rødløg.

For dælen da den pizzaovn er bare et hit! Vi lavede 4 pizza’er og vi spiste halvdelen – så har vi nemlig også noget godt til en regnvejrsdag 🙂

Lækker fødselsdagsmenu

Det er mandens fødselsdag idag…

Konen starter med at bikse en lækker frisk sommerkage sammen.

En færdigkøbt tærtebund smøres med blåbær marmelade og græsk yoghurt rørt med vanilie.

Lime marinerede jordbær, som er 1 bakke jordbær vendt med 2 spsk rørsukker, saft og skal fra en lime. Skal på køl og trække i en god times tid.

Og friske hindbær…

Til sidst rives lidt mørk chokolade over…

Yummi!

Nå, det er tid til at tænde grillen. Imens laver konen en dejlig caprese salat som tilbehør.

Vi fandt en akaciehonning med chili den anden dag, da vi var ude og handle, så den skal prøves på caprese salaten.

En par saftige entrecôte fra Edeka’s slagterafdeling kommer på grillen.

Hold da op de steaks var lækre!