Limoncelle Spritz…

Der er grillvejr og vi benytter os af det, for weekenden bliver våd, så der holder grillen pause.

Mads serverede Limoncello Spritz på altanen 😉

Vi lavede den af:

  • 1 del limoncello
  • 1 del Danskvand
  • 2 dele Prosecco

Den kan helt klart anbefales, især hvis man har købt limoncello med hjem fra italien og har masser af det 😛

Vi fandt denne øko prosecco i det lokale supermarked, fra en af vores yndlingsvingårde Zonin, som vi besøgte på en af vores ferier i det italienske.

Et par kyllingelår smurt med citronolie blev klar, imens vi nød vores drinks.

En lækker caprese af bøftomat, bøffelmozzarella, frisk basilikum og balsamico glaze, som vi nu er løbet tør for. Det er krise at den er tom når nu vi ikke skal til italien i år!

Mmm jeg elsker bare kylling og caprese.

Capresekylling med salat…

I formiddags klippede jeg endnu engang vores basilikum og fik igen 2 små glas pesto ud af det – et til fryseren og et til denne uges menu.

Jeg laver min pesto på øjemål – men i dag har jeg tjekket lidt op på hvad jeg kommer i:

  • 2 gode håndfulde basilikum.
  • 2 fed hvidløg.
  • 3-4 spsk. pinjekerner.
  • 40-50 g. parmesan.
  • et par gode fingerdrys salt, jeg bruger læsøsalt.
  • Olivenolie – jeg starter med en god slat og så kommer jeg lidt i ad gangen indtil det har den konsistens der passer.

En simpel salat i dag af:

  • Salat
  • Ærter
  • Edamamebønner
  • Rød Peber

Kyllingebryst capresestyle til 2 personer:

  • 2 stk. kyllingebryst, hvor der skæres nogle revner, ikke for dybe, på tværs.
  • Drys med salt og friskkværnet peber.
  • 2 tsk. Pesto, som fordeles på kødet og kom godt ned i revnerne.
  • 1 Tomat i skiver ligges overnpå.
  • 1 Mozzarella, skåret i skiver fordeles ovenpå tomaterne.

Et ildfast fad der kan tåle at komme i grillen, smøres med lidt olie og kyllingen ligges deri. Grillen forberedes til indirekte varme (ca. 200 grader) og kyllingestykkerne skal have omkring 20-25 min.

Mmmm simpelt, men lækkert 😉

Hjemmelavede falafler…

Vi har lavet falafler for første gang og vi kunne se efter en søgning på nettet at alle opskrifter har nogenlunde de samme ingredienser, så vi har mixet lidt efter hvad vi synes der skulle i:

  • 200 g tørrede kikærter
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bdt. bredbladet persille
  • 1/2 tsk. hele korianderfrø
  • 2 tsk. spidskommenfrø
  • 1 æg
  • 2 spsk. tahin
  • 2 spsk rasp
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt

Kikærter (der har stået i blød i koldt vand natten over), løg, hvidløg og persille kører på foodprocessor til en grov masse.

Spidskommen og koriander knuses i en morter og kommes i massen sammen med æg, tahin, rasp, bagepulver og salt og det køres til en jævn masse.

Massen formes til kugler og vi fik ca. 20 stk. – jeg havde lidt vand på hænderne, så var det nemmere at styre.

Vi kom dem i friture og de fik omkring 6 min. ved 180 grader.

En simpel salat af tomat, agurk og bredbladet persille. Yoghurtdressing blev lavet af en rest græsk yoghurt rørt med et fed presset hvidløg, lidt friskpresset citron og smag til med salt.

Vi serverede det hele på et pitabrød.

Røget laks…

Vi havde et stykke laks i fryseren, som har ligget der et stykke tid, så i dag bestemte vi os for at smide det i røgeovnen…

Første blev den saltet og kom på køl i nogle timer for at trække vand ud…

Røgsmuld blev fyldt i – bakken er ca. halvt fuld.

Vi smurte den med citronolie og kom presset hvidløg på.

Laksen var i røgeovnen imens vi spiste vores aftensmad.

Kog pasta efter anvisningen på pakken…

Lidt hvidløg brunes på en pande, så kommes frosne ærter og edamamebønner (en god håndfuld af hver) på og de varmes godt igennem. Vi havde en kvart yoghurtphiladelphia fra tidligere, så den rørte jeg i sammen med resten af pestoen fra forleden (ca. 2-3 spsk.), derefter rev jeg parmesan i og rørte godt rundt og tilføjede lidt pastavand for at gøre det mere cremet. Til sidst hældte jeg vandet fra pastaen og blandede det hele i panden og serverede det med lidt revet parmesan over.

Laksen fik omkring 40 min ved 105 grader.

Så var laksen færdig og klar til frokost i weekenden – hvis den holder så længe 🙂

Kalkun og bønnesalat…

Vi købte nogle friske stangbønner sidst vi købte grønt og de var så lækre at de ikke behøvede meget selskab…

Bønnerne blev kogt i et par minutter, tomater blev halveret, et lille rødløg blev skåret i tern og det hele blev vendt i en blanding af balsamico og olivenolie (1:1).

Sammen med en kalkunschnitzel fra grillen, blev det et nemt, men virkelig lækkert måltid 🙂

Schweinhaxen med kål…

Vi har haft en svineskank til at ligge i fryseren et stykke tid, så nu synes vi at det var tid til at få den på menuen.

Vi valgte at tilberede den i sousvide denne gang og den fik 8 timer.

Lidt knas til salaten – græskarkerner ristet i lidt olie på panden og tilsat lidt godt salt.

Den ser ikke så appetitlig ud efter sådan en omgang, men der duftede af flæskesteg 😛

Efter en tur på grillen hjælper det lidt på udseendet og den er lækker sprød.

En nem salat af savoykål i tynde strimler, revet gulerod og æbletern. Dressingen havde jeg lavet af olie, eddike, honning, salt og peber.