Vin levering…

Vi har bestilt vin fra vores yndlingsvinbonde i Alsace.

Der er kun et par flasker tilbage i kælderen fra vores sidste tur til Alsace.

Vi bestilte 12 flasker sent onsdag aften og her til morgen (fredag) ringede UPS på døren med vores vin.

Nu er vi klar til yndlingsvin på altanen – altså lige så snart varmen gider at indfinde sig 😛

Bryllupsdag…

Vi kan fejre 14 års bryllupsdag og det kalder på god mad, selvom det er en onsdag 😉

Jeg startede tidligt med en rødvinssauce.

Mads måtte en tur i FrischeParadies i mandags efter en languster, som vi vidste vi skulle bruge, men det var ikke lykkedes os at opstøve en her i området – typisk når man skal bruge det 😉

Langusteren kom ind i vores oksemørbrad fra Lamplhof

… og kom en tur på grillen.

Mads havde fundet nogle lækre shii take svampe da han var afsted efter langusteren, så de blev tilbehøret, sammen med kartofler vi havde i fryseren fra nytårsaften.

Vi fandt vin på den gode hylde i “vinkælderen” 😛

Desserten sprang vi over at lave selv, så den købte Mads da han var afsted mandag, for FrischeParadies har nogle virkelig gode italienske desserter. Denne er en virkelig luftig mascarponecreme med hindbær og pistacienødder.

Valentinesmenu 2021…

Vi besluttede os for at i år ville vi ikke lave maden selv. Vi har aldrig spist ude og har altid selv stået for maden til både Valentins-, Bryllups- og fødselsdage og lignende, så i år mente vi at det skulle prøves med mad udefra 😛

I al den tid vi har boet hernede er vi nærmest dagligt kørt forbi et gult hus i nabobyen, hvor der altid var fyldt med biler på p-pladsen foran. Vi har snakket om at det måtte være populært siden der altid var fyldt, og blev enige om at det skulle prøves en dag – men da vi ikke er de store forbrugere af restaurantbesøg og hellere spiser den gode mad hjemme trak det ud.

Tilfældigt en dag hvor vi kiggede Michelin guiden, for at tjekke en bestemt restaurant i München, som vi havde hørt havde mistet sin stjerne, faldt vi over Gasthaus Landbrecht, som er det gule hus vi altid kører forbi.

Ligesom vi havde besluttet at nu skulle vi prøve den kom koronaen og satte en stopper for det. I sidste uge tjekkede vi deres hjemmeside og fandt ud af at de havde menuer hver søndag til afhentning og så besluttede vi at vente og prøve det på Valentinsdag.

Vinen købte vi hos vores lokale vinhandel, som anbefalede udefra den menu vi skulle have.

Menuen var:

Forret: Hummercremesuppe.

Vinen til forretten var en Sauvignon Blanc fra Gravel & Loam.

Hovedret: Rosastegt Oksefilet mignon med polentasoufflé, vintergrønt og portvinssauce.

Rødvin til hovedretten var en Crianza Rioja 2016 fra Marques de la Concordia.

Dessert: Luftig hvid Chokolademousse på en bund af sprød cashewnøddebisquet og komquat-ragout.

3 retters menu kostede 300dkk pr. person og vinen kostede os 150dkk for de 2 flasker – så alt i alt en fornuftig pris for lækker 3 retters menu med vin til 🙂

Nakkekotelet sousvide med grønkålssalat…

Lørdagsmenuen 😉

En hurtig grønkålssalat med æbler, pinjekerner og en rest af manchegoen fra igår…

En orn’li syg nakkekotelet på ben får en hurtig tur på panden efter sousvide…

Vi havde 4 sølle kartofler og en rest fløde, så de blev hurtigt omsat til en gang flødekartofler…

I kælderen fandt vi en flaske rødvin fra Alsace, som jo mest er hvidvins-område, men denne skulle smages og den var også god, men måske ikke en vi som sådan sætter på ønskelisten til næste tur til Alsace – de er nok bare bedre til hvidvin, hvilket de så til gengæld er supergode til 😀

Flere rester og tilbudsvin…

Der er stadig rester fra søndag, så den står på restemad igen…

Flæskestegsburger med to slags rødkål og sovs – rester er slet ikke så tosset 😛

Vi fandt vin på tilbud i det lokale supermarked. Chianti Classico Riserva til kun 9.74€ (knap 75dkk) og vi kan se på nettet at den står til 199dkk i danmark og den koster 130-150dkk her i tyskland, så den glæder vi os til at smage.