I dag står den på lam. Lokalt økologisk lam her fra vores egen lille by og nej, det er ikke dem vi har i haven
Det var lidt en freestyler, så jeg har ikke rigtig mål på det jeg har brugt, men kan give en ingrediensliste og et sjus til hvor meget:
Lam, i tern (700g)
Kartofler, skrællet og skåret i passende stykker (6-8 stk.).
Gulerødder, skrællet og skåret i tern (3-4 stk.).
Løg, i den udskæring man nu foretrækker (2 stk.).
Hvidløg, presset, hakket, eller hvordan man nu foretrækker (2 fed).
Champignon, rengjorte og skåret i passende stykker, eller hele hvis man foretrækker det (250g.)
Flåede tomater (1 dåse) + det vand der skal bruges for at “skylle” det sidste tomat ud af dåsen.
Rødvin, omkring en halv flaske, nok lidt mindre.
Tørret rosmarin (omkring 1 spsk.)
Fløde (ca. 2 dl).
Salt og peber.
Jeg brunede løg, hvidløg, rosmarin og kødet en smule før jeg kom alt det andet i gryden, pånær fløden. Retten simrer under låg i et par timer. Kom fløden ved og lad det simre uden låg omkring en halv times tid, så det tykner lidt. Vi fik en pæn portion hver og der er til i morgen også.
Vi elsker simremad og denne var bestemt ikke en undtagelse – virkelig lækkert og en god smag af lam.
Når det skal være nemt, bliver det tit til tærte her og i dag er den med kål.
Vi er tilbage i Bayern og vi havde kål med hjem fra ferien i Danmark, hvor vi havde handlet ved Naturbruget Tranum, som vi prøver på at besøge hver gang vi er i Nordjylland og det lykkedes for det meste