Årets første grilldag…

Grillsæsonen 2020 er skudt igang og vi startede med en god og velkendt svinemørbrad…

Kartoffelbåde med hvidløgssalt og timian fra sidste års høst i altanhaven…

Hjemmelavet pesto fra fryseren…

Godt med parmasan, hjembagt fra Italien 😉

Pakket i skinke fra Rævhede Naturprodukter…

En tur på grillen…

En hurtig salat til – ruccola, tomat, mozzarella og balsamico creme på toppen…

Et lidt sløret billede af det færdige kød 🙂

Rødkål…

Vi brugte kun en smule rødkål til salaten Mortens aften, så resten blev syltet og der er nu hjemmelavet rødkål juleaften 🙂

Der var ca. 900 g. rødkål tilbage, som jeg snittede i små strimler og kom i en stor gryde, hvor jeg hældte ca. 2 dl. æbleeddike ved og lod det simre i 30-45 min.

Derefter kom jeg 150 g. rørsukker ved, sammen med ca. 2 dl ribssaft og 1 god tsk. læsøsalt og lod det simre til det var mørt og her bestemmer man jo selv hvor meget bid man vil have i sine rødkål…

Jeg kom det på rene glas, der lige blev skyllet i lidt atamon, for at være sikker på at det holder til jul, lukkede glasset og satte det ud på hylden, hvor det bare venter på julestegen…

… hvis altså vi kan lade den stå så længe 😛

Mortens aften… eller var det Martins…

Vi har aldrig fejret Mortens Aften, så at der stod and på menuen i aften var en ren tilfældighed – og så er det også St. Martin der fejres her i det bayerske og han fejres først i morgen 😛

Nå, men vi startede faktisk med en lækker frokost – eller helt korrekt startede vi med friskbagte valnøddeboller i morges, men vi hopper til frokosten, som var friskbagt grydebrød med virkelig lækker hjemmelavet hønsesalat til 😉

Vi har haft andebryst med hjem fra det nordjyske, fra Rævhede Naturprodukter, som bare leverer de bedste stykker andebryst…

Vacumpakket med olie og salt hyggede det sig 2 timer i sous vide ved 58 grader…

Bayerske ris, som er en kornblanding af emmer, spelt og einkorn købt hos yndlingsmøllen til salaten…

Vores andebryst kom en hurtig tur på panden efter sous vide…

Lækker økologisk vin fra en af vores italien ture 🙂

Andebryst og rødkålssalat – slet ikke så dårligt 😉

Cheddarsuppe med sødkartoffel…

Jeg faldt over en opskrift på en lækker suppe med cheddar, sødkartoffel og smelteost i et af mine tyske mad magasiner og den måtte prøves 🙂

Til suppe hører sig også brød, så jeg startede med at røre en dej i formiddags til nogle italienske brød 🙂

Dejen var meget levende, men alligevel forholdsvis nem at håndtere…

Jeg lavede 3 varianter – en med skalotteløg og oregano, en med hvidløg og parmesan og en med cheddar og læsøsalt…

Vi valgte den med cheddar og læsøsalt til vores suppe.

Til suppen har jeg brugt:

  • 1 stk. løg
  • 2 stk. hvidløgsfed
  • 500 g søde kartofler
  • 100 g cherrytomater
  • 2,5 spsk olie
  • 400 g hakket svinekød
  • Salt og peber
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • 2 tsk. timian
  • en smule sukker
  • 2 tsk. sennep
  • 100 g piskefløde
  • 2-3 tsk. grøntsagsbouillon (pulver)
  • 75 g røget skinke i tern (evt. bacon)
  • 1 trekant (62,5 g) smelteost
  • 75 g revet cheddar

Løg og hvidløg skæres i tern.
Sødkartofler skrælles, skylles og skæres i mindre tern.
Tomater vaskes og halveres. ­
2 spsk. olie varmes i en stor gryde og kødet brunes deri.
Løg, hvidløg, sødkartofler og timian kommes ved og brunes.
Tomater tilføjes og der krydres med salt, peber, karry, spidskommen, paprika og lidt sukker.
Rør sennep i og opløs det med 750 ml vand og fløden.
Kogt det op og kom bouillon ved og lad det simre 15 min. under låg.
I mellemtiden, kom 1 spsk. olie på en pande og steg bacontern sprøde.
Kom smelteost og cheddar i suppen, rør godt rundt og lad det smelte.
Smag til med salt og peber.
Server med skinken på toppen.

Suppe med cheddar, sødkartoffel og smelteost – masser af smag og masser af farve 🙂

Opskriften på Stecca brød kan findes lige her

Entrecote med bønnesalat…

Der er for varmt til det helt store for tiden, så i dag blev det en nem menu…

Entrecote klar til grillen…

Min bønnesalat:

  • Grønne bønner, koges let og dryppes af. Jeg brugte lidt mindre end en halv pose til 2 personer.
  • En håndfuld små tomater
  • Et lille skalotteløg, finthakket.
  • Evt. lidt mini mozzarella (eller feta)

Dressing

  • 2 dele olivenolie
  • 1 del balsamico
  • friskkværnet salt og peber

Til 2 personer brugte jeg en stor teske til dressingen (2 tsk olie til 1 tsk balsamico). Dressingen røres sammen. Bønner, løg, tomater og evt. mini mozzarella blandes i en skål og vendes med dressing.

Bøffen fik en terning af det hjemmelavede persille/hvidløgssmør på lige så snart den kom af grillen og så var der serveret 🙂

Nyt grej…

Vi har købt en trådkurv til webers rotisserie. Vi havde godt nok snakket om, at vi syntes den var for dyr i forhold til hvad vi syntes vi kunne bruge den til, andet end pommes og kartoffelbåde – men nu er den kommet så langt ned i pris, at vi godt kunne købe den, bare til fritter og kartoffelbåde 😉

Den fungerede overraskende godt og vores kartoffelbåde blev gode og de gik ikke i stykker undervejs 🙂

Kartoflerne blev serveret med en simpel tomatsalat og en marineret, fyldt kotelet…

Dagene flyver…

Tiden løber alt for hurtigt i disse dage…

Vi har rodet med at få styr på kælderen, så grill har været spareribs, hotwings og hottere 🙂

Selvfølgelig med passende ølpauser 😛

Vores krydderurter gror helt vildt og jeg prøver at følge med – men det er ikke helt lykkedes, så noget af det bliver lavet til forskellige ting der kan kommes i fryseren til senere…

Jeg har lavet kryddersmør af kruspersille (en god håndfuld), hvidløg (2 fed) og lidt læsøsalt til 250g smør, så nu er der lidt til grillaftnerne 🙂