Røget laks på Skottien…

Vi har været oppe og nede, og oppe og nede igen ad små bjergveje i dag, så benene er trætte og aftensmaden skal være nem.

Et par fine stykker laks, som vi har med hjemmefra.

Lidt olie på og et riv salt fra kværnen…

Presset hvidløg…

Frisk timian…

Citroner…

Lidt træ på grillen…

Laks på…

Låg på…

20-25 min og maden er klar.

Vi tog den nemme løsning og havde købt et brød på vejen hjem – sådan en laksemad er nu slet ikke så dårlig igen 😉

Omnia hvidløgsbrød med Gruyére…

Vi tester lidt forskellige opskrifter til når vi er på farten og det er lidt nemmere at teste dem hjemmefra, så man ved hvad man har med at gøre når man er ude…

Vi har købt noget “Knack & back” dej og i dag laver vi hvidløgsbrød i vores Omniaovn.

Dejen kommer i “skiver” og hver skive har vi skåret i fire dele. Dejstykkerne kommes i en skål og vi vender det med smeltet smør med et par presses hvidløgs fed og tern af gruyere. Det hele fordelen i omniaen, låget på og gassen på ca. halv styrke.

Vi gav brødet ca. 40 min. hvor vi hold øje og skruede op/ned for gassen efter behov, så temperaturen var lidt på gefühl.

 

Det er en super nem måde at bage på hvis man lige mangler lidt lækkert brød til grillmenuen, eller bare lidt at snakke i og man kan jo blande lige hvad man har lyst til i dejen.

Lam – alt i en gryde…

I dag står den på lam. Lokalt økologisk lam her fra vores egen lille by og nej, det er ikke dem vi har i haven 😀

Det var lidt en freestyler, så jeg har ikke rigtig mål på det jeg har brugt, men kan give en ingrediensliste og et sjus til hvor meget:

  • Lam, i tern (700g)
  • Kartofler, skrællet og skåret i passende stykker (6-8 stk.).
  • Gulerødder, skrællet og skåret i tern (3-4 stk.).
  • Løg, i den udskæring man nu foretrækker (2 stk.).
  • Hvidløg, presset, hakket, eller hvordan man nu foretrækker (2 fed).
  • Champignon, rengjorte og skåret i passende stykker, eller hele hvis man foretrækker det (250g.)
  • Flåede tomater (1 dåse) + det vand der skal bruges for at “skylle” det sidste tomat ud af dåsen.
  • Rødvin, omkring en halv flaske, nok lidt mindre.
  • Tørret rosmarin (omkring 1 spsk.)
  • Fløde (ca. 2 dl).
  • Salt og peber.

Jeg brunede løg, hvidløg, rosmarin og kødet en smule før jeg kom alt det andet i gryden, pånær fløden. Retten simrer under låg i et par timer. Kom fløden ved og lad det simre uden låg omkring en halv times tid, så det tykner lidt. Vi fik en pæn portion hver og der er til i morgen også.

Vi elsker simremad og denne var bestemt ikke en undtagelse – virkelig lækkert og en god smag af lam.