Sandwichboller…

Jeg har fået bagt nogle lækre sandwichboller i denne uge. Opskriften faldt jeg over fra et Lorang&Co magasin fra i sommers.

Derudover er ugen bare gået med det sædvanlige vasketøj, opvask, rengøring og så har jeg bagt vaniljekranse for første gang, også fra en opskrift i det nyeste Lorang&Co.

Madplan uge 47/48 2020…

Da vi lavede leverpostej måtte vi jo smage den, og vi snuppede en dag med rugbrød, så vores hotdog der var på planen igår er skubbet til i dag 🙂

Den nye plan:

  • Fredag – Hotdog.
  • Lørdag – Ribeye med bearnaise.
  • Søndag – Irsk Stuvning.
  • Mandag – Rest fra Søndag.
  • Tirsdag – Fladbrød med kebab (Fryserrest).
  • Onsdag – Grønkålssuppe.
  • Torsdag – Kalkun med bønnesalat.

Madplanen kan ændres hvis vejret ændrer sig. Jeg tjekker nemlig altid vejrudsigten når jeg laver madplanen, men vi ved jo alle at den ikke altid holder 😉

Lørdagskylling og roulade…

Vi har lavet en roulade – en Baileys roulade 😉

Jeg tror ikke det bliver til et Mesterbager-forklæde, men den smagte fantastisk og hvis I vil prøve, så finder I opskriften lige her…

Til aften lavede vi kylling og grønt i fad og vi havde Kartofler, pastinakker, rosenkål, gulerødder og brune champignons i fadet og et par stykker kylling ovenpå. Til sidst kommes salt og friskkværnet peber over.

Lidt rødvin og bouillon over og så i ovnen ved 200 grader til grøntsagerne er møre og kyllingen er gennemstegt.

Mmmm lørdagskylling med grønt…

 

Fredagspizza…

Det blev til hurtig pizza i dag og vi brugte færdige øko-bunde fra Denn‘s Biomarkt.

Vi har hjemmelavet pizzasauce i fryseren og sådan et glas rækker til 2 pizza’er, så vi lavede en med pizzasauce, ost, oksekød og løg, som så fik salat, tomat og creme fraiche dressing på da den kom ud af ovnen. Den anden fik pizzasauce, ost og iberico chorizo på og fik frisk grønkål, pinjekerner og manchego på da den kom ud af ovnen.