Ferie i Alsace…

Vi har været en uge i Alsace og den har stået på hygge, vinsmagning og masser lækre Alsace specialiteter…

Da vi ikke lige kendte området og ikke vidste hvornår vi kunne komme til at handle – vi er jo vant til at alt er lukket om søndagen – havde vi taget lidt med i køletasken til grillen og vi kunne hygge med hotdog og en lokalt rødvin 😉

Der var virkelig varmt, så det blev ikke til så meget grill, men mere lokalt ost, pølse og brød – og så selvfølgelig lokalt koldt hvidvin, som vi også har købt med hjem til vinkælderen 😛

Udover vin og michelin restauranter kan Alsace byde på Munster ost, det skønneste franske nougat, håndlavede karameller, godt brød, de lækre tarte flambèe og en masse andet, så det er helt sikkert et sted vi kommer til at besøge mere i fremtiden 😉

Madklub…

Vi har haft besøg af en af vores kammerater i dag og vi skulle lave mad i sous vide og på grillen…

Vi skulle selvfølgelig også have en dessert, så jeg startede dagen med at lave en Brownie 😉

Mads og Stuart var nede ved Lamplhof igår, for at købe kød og de kom hjem med en ordentlig porterhouse der skulle i sous vide i 4 timer inden den skulle på grillen.

Da den var sat igang startede jeg ismaskinen og kørte en god vaniljeis til vores brownie…

En hjemmelavet bearnaise skulle der også til – for ingen god steak uden en god sauce 😛

Der var nogen der mente at en 1,3 kg porterhouse ikke var nok til 3 personer, så for en sikkerheds skyld kom der også en rib eye på grillen, efter den havde været en tur i sous vide en times tid.

Tjek lige størrelsen på den steak…

Kartoffelbåde på weberen…

Lad mig bare sige det sådan – der var kød nok 😛

Desserten – brownie med vaniljeis og espressoskum lavet i min nye sifon 🙂

Surdejsavl, knækbrød og spinatpandekager…

Jeg skal have lavet et par surdeje, så min er blevet fodret i dag og jeg har taget lidt fra, så jeg kan få gang i en surdej til min søster og nevøens kæreste 😉

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at bage i dag, men efter jeg havde gjort køkken rent gik jeg alligevel igang med knækbrød…

Jeg nåede kun lige at røre de tørre ingredienser og så gik strømmen….

…. en hel time gik der inden jeg kunne fortsætte – nå, men så fik jeg da gjort stuen rent imens 😛

Nu er der tanket op på knækbrød.

Til aften lavede jeg spinatpandekager med røget laks og alt godt fra grøntsagsskuffen…

De blev virkelig gode og nu er der pandekager i fryseren til et stykke tid 🙂

Gourmet hotdog…

Mads har været ude og hjælpe en kammerat, så jeg var alene hjemme og gik i køkkenet 😛

Jeg startede med at lave pølsebrød og røre en dej til morgenbrød til i morgen…

Imens pølsebrødene var i ovnen skar jeg løg til lynsyltede rødløg..

Syltede rødløg og resten af vores syltede agurker…

Gode pølser fra Lamplhof

Mit bud på en gourmet hotter 😛

Hjemmelavet bearnaise…

Vi har lavet bearnaise i dag og den lykkedes i anden omgang 😛

Vi ville lave den med den nye stavblender og i første forsøg var vi vist lige hurtigt nok, så det blev noget tyndt sjask. Anden omgang var til gengæld lige i skabet 😛

Jeg brugte:

  • 4 (små) æggeblommer
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • lidt læsøsalt
  • 250 g smør
  • 4 små kviste estragon, hvor bladene hakkes groft.

Jeg startede med at smelte smørret ved svag varme i en kasserolle. Jeg satte piskeskiven på min Bamix stavblender. Jeg kom æg og eddike i kanden (den der fulgte med stavblenderen) og piskede til blandingen begyndte at tykne lidt og blev lys i farven, så tilsatte jeg det smeltede smør lidt ad gangen, indtil alt smørret var brugt. Det hakkede estragon kom i, sammen med lidt læsøsalt og bearnaisen var klar 🙂

Jeg vil eksperimentere lidt mere med den fremover, men synes det her er et godt udgangspunkt. Man kan jo altid forfine den opskrift med lidt hvidvin, citron eller lignende.

Vi lavede pommes og hakkebøffer på grillen…

Det er bestemt et herremåltid og den bearnaise var bare nomnomnom 😀

Jomfruhummere på grillen…

Det blev lidt nemt i dag – jomfruhummere og friskbagte flutes…

Vi har fået en melblanding i en af vores Foodistbokse og den skulle prøves i dag…

Det tog ikke længe at røre sammen – gær, vand. lidt olie og melblandingen blev rørt sammen i maskinen og de blev formet og sat til hævning i 20 min…

En tur i ovnen i 25 min. og der var friskbagte baguettes 🙂

Jomfruhummere fra vores fiskepakke blev flækket og renset og kom på grillen med hjemmelavet persille/hvidløgssmør…

Sikke en duft der breder sig på altanen…

Nemt og hurtigt mad .-)