Sorte cookies…

Spontan grillehygge sammen med Florian.

Det blev til hvad vi lige kunne få i supermarkedet – så pølser og salat 😛

Vi købte og noget færdigt cookiedej og eksperimenterede lidt med det på grillen…

Det gik mindre godt 😀

Kun et par stykker blev semi-spiselige – vi skal nok have bagepapir under som der står på pakken, men vi havde ikke lige noget 😛

Fladbrød med kalkungyros…

I dag eksperimenterer vi med vores lille Cobb gasgrill – om den kan blive varm nok til at bage fladbrød.

Først skal dejen laves.

Til 8 brød:

  • 3,5 dl. vand
  • 25 g. gær
  • ca. 500 g. hvedemel (tipo 00)
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl olivenolie
  • 1 god spsk. fint salt

Rør gæren ud i vandet sammen med honning.

Salt og olie tilsættes og melet røres i lidt ad gangen. Når dejen begynder at hænge sammen æltes den færdig på et meldrysset bord, tilsæt mel til dejen lige akkurat slipper hænderne. Derefter skal den hæve til dobbelt størrelse (ca. en times tid).

Efter hævning deles den i 8 og rulles til boller som skal hvile i 10 min..

De rulles ud en ad gangen og man skal ikke rulle den næste ud før grillen er klar til den. Man kan også lave dem på en varm tør pande, hvis man ikke griller.

Pizzastenen er varmet op og klar til brød. Brødet skal boble godt op før man vender det – hold øje med dem for det går hurtigere end man tror 😛

De færdige brød pakkes ind i et viskestykke, så de forbliver bløde.

De puffer godt nok op, men de skal have lidt længere tid end når man griller med kul, så næste gang vil vi halvere opskriften, for de sidste boller tabte lidt pusten af at ligge og vente.

Da vi var færdige med brødene kom Wok’en på og vi havde en pose kalkungyros fra Wallners Bioputen, som er krydret og klar til brug.

Vi brugte resten af salaten fra igår og det blev helt perfekt.

Kylling med kartoffelrest og salat…

Et par kyllingelår uden ben ryger på grillen.

Mums!

Vi havde nogle kogte kartofler i køleskabet og dem knuste vi let og smed dem i airfryeren til de blev sprøde.

Kylling, kartoffelrester og en grøn salat 😉

Jeg havde bagt en kage i eftermiddags, fordi jeg havde nogle blommer, som vi ikke kunne nå at spise, så den fik vi til dessert med en klat vaniljeis.

Opskriften på kagen henviser jeg til i indlægget her

Kalkunspyd med kritharakisalat…

Vi snupper lige lidt mere kalkun 😛

En ny salat skal prøves – Kritharakisalat (opskriften på salaten har jeg fundet på Instagram…)

Kalkunstykker kommes på spyd og smøres med BBQ-sauce – vi har brugt Heinz i dag.

En hurtig løsning til et brød. Søndagsbrød fra “Knack & Back” skåret i små stykker, vendt med smeltet smør rørt med presset hvidløg (hvor meget er smag og behag) og så i airfryeren (ca. 15 min ved 160 grader), ovnen (ca. 15-20 min. ved 180 grader), grillen eller hvor man nu fortrækker og bage sit brød 😉

Slet ikke så dårligt 😉

Omnia hvidløgsbrød med Gruyére…

Vi tester lidt forskellige opskrifter til når vi er på farten og det er lidt nemmere at teste dem hjemmefra, så man ved hvad man har med at gøre når man er ude…

Vi har købt noget “Knack & back” dej og i dag laver vi hvidløgsbrød i vores Omniaovn.

Dejen kommer i “skiver” og hver skive har vi skåret i fire dele. Dejstykkerne kommes i en skål og vi vender det med smeltet smør med et par presses hvidløgs fed og tern af gruyere. Det hele fordelen i omniaen, låget på og gassen på ca. halv styrke.

Vi gav brødet ca. 40 min. hvor vi hold øje og skruede op/ned for gassen efter behov, så temperaturen var lidt på gefühl.

 

Det er en super nem måde at bage på hvis man lige mangler lidt lækkert brød til grillmenuen, eller bare lidt at snakke i og man kan jo blande lige hvad man har lyst til i dejen.