Nye tider…

Hold da op, som der gik pause i den herinde. Vi har ikke været så aktive på madlavningsfronten, da Mads har døjet lidt med helbredet og ikke har kunne smage, eller lugte noget de sidste 2 år – det fortæller vi lidt mere om her.

Nu er vi lidt igang igen og igår var vi ude og købe fødselsdagesgave til Mads, som fyldte år sidste weekend, hvor vi var i Alsace.

Vi har endelig overgivet os til gas! Vi har ellers altid været kulgrillere, men efter vi fik vores lille Skotti til Viggo, kunne vi godt se, at gas nok var nemmere i hverdagen herhjemme.

Vi har valgt en Weber Spirit EP-425 og vi indvier den med en gang brunch.

Æg fra Kaiserstuhl, hvor vi kørte igennem på vej hjem fra vores Frankrig tur.

Vanilje-yoghurt med knas og frisk mango.

Ostepølser med bacon og røræg.

Velbekomme – og nu håber vi at der kommer til at ske lidt mere herinde igen 😉

 

Sorte cookies…

Spontan grillehygge sammen med Florian.

Det blev til hvad vi lige kunne få i supermarkedet – så pølser og salat 😛

Vi købte og noget færdigt cookiedej og eksperimenterede lidt med det på grillen…

Det gik mindre godt 😀

Kun et par stykker blev semi-spiselige – vi skal nok have bagepapir under som der står på pakken, men vi havde ikke lige noget 😛

Bratwurst med kartoffelsalat…

Vi var på gårdbutikrunde i lørdags og vi fandt nogle Ungarske bratwurst som så virkelig lækre ud og ved en stor gårdbutik vi kom forbi på vejen havde de nye kartofler, så vi fik ustyrlig lyst til pølser og kartoffelsalat 😀

Det var akkurat lige så godt som vi havde forstillet os 😛

En hurtig søgning her på bloggen kan give opskrift på vores kartoffelsalat 😉

Grillhygge med Florian og Steffi…

Vi har været på tur med kameraet sammen med Florian og hen på eftermiddagen kom vi til at snakke om, at vi ingen frokost havde fået, så vi blev enige om at grille og slog et smut forbi et supermarked.

Jeg lavede pastasalat.

Steffi kom til og tog deres grill med og der kom både pølser og kyllingevinger på grillen.

Vi sluttede selvfølgelig med kaffe og kage, men vi glemte helt at tage billeder af både maden og kaffe 😀