Fyldte burgere…

Vi havde nogle rester rundt omkring der trængte til at blive brugt, så menuen blev til fyldte burgere capresestyle 😉

En rest pesto fra fryseren…

Lidt tomater der var blevet blødte i den ene ende og en mozzarella der havde lagt lidt over tiden i køleskabet…

Lidt salt og peber på begge sider og de er klar til grillen…

Burgere med fyld bliver bare så gode og saftige – især hvis man ikke fyrer for meget op under kullene og branker dem 😀

Mums siger jeg bare!

Rødfisk med mangosalsa…

Ugens fisk er rødfisk og vi har valgt at den skal på grillen.

Jeg startede med tilbehøret. En lækker mangosalsa – da vi kun er to halverede vi opskriften og lavede af en halv mango, men sjovt nok forsvandt den anden halvdel af mangoen som dug for solen 😛 Det var den bedste mango vi længe har fået, økologisk og fra den lokal gårdbutik, som udover deres egne produkter også forhandler fra andre producenter i lokalområdet og nogle enkelte importerede råvarer, som stadig er økologiske og bedre kvalitet end dem i supermarkedet.

Små kartofler der bare har fået lidt olie og læsøsalt, får omkring 30-40 minutter i ovnen.

Rødfisk – bestemt en af de flottere fisk vi har haft på menuen. Den skal bare smøres med lidt solsikkeolie og så er den klar til grillen.

Smør lidt olie på grillristen med et stykke køkkenrulle og grill fisken med skindsiden nedad til den slipper risten (3-6 min.). Vend forsigtigt fisken og grill den et par minutter på den anden side.

Så er der serveret og endnu en fisk er føjet til min voksende liste over fisk jeg kan lide 😛

Vinen er en Pinot Gris fra Rolly Gassmann i Rorschwihr i Alsace, som vi har med hjem fra en ferie og Rolle Gassmann er et af vores favorithuse i Alsace.

Opskriften på rødfisk med mangosalsa har vi fundet lige her

Kebab og fladbrød…

Den står på kebab og vi startede dagen med at lave krydderblandingen, så vi kunne få kødet marineret og på køl.

Vi har brugt en flanksteak til vores kebab, for den havde vi i fryseren.

Imens kødet stod og hyggede sig i marinaden, fik vi ordnet vores altan og klippet de visne planter, så den er vinterklar.

Vi har ikke brugt vores weber i et par år, men i år har vi hevet den op fra garagen og vi har tænkt os, at den fremover skal i brug i vintersæsonen, hvor vi laver mere gryderetter og lign. Sommeren igennem bruger vi mest grill til et stykke kød til forskellige salater og derfor er vores æg perfekt om sommeren. Vi har begrænset plads på vores lille altan, hvilket også var grunden til at Weberen i sin tid blev pakket væk, men nu passer det med, at når sæsonen skifter og citrustræerne kommer ind, kan Weberen komme ud til vintergrill 🙂

Kødet er kommet på spyd og ryger på weberen over indirekte varme, hvor det hygger sig i 1 times tid, så havde vi god tid til at lave brødet på Ægget imens.

Vi valgte at lave fladbrød i stedet for pita, for det er længe siden vi har fået og de er bare så gode. Vi har fulgt samme opskrift som sidst, men i stedet for panden, har vi bagt dem på pizzastenen i grillen ved høj varme.

Vi måtte ud i eftermiddags og investere i et kebabsæt – det har vi nu længe snakket om, for vi synes spyd på grillen er trælse at vende, men den her holder gør det nemt at få fat og vende de varme spyd.

Vi brugte vores sædvanlige dressing lavet af yoghurt naturel, hvidløg, purløg, friskpresset citronsaft og lidt salt.

Det smagte så lækkert og det er bestemt ikke sidste gang vi laver kebab selv 🙂

Ribeye med små kartofler og broccoli…

Vi havde faktisk glemt at vi skulle fejre 20 års dag, eller vi havde ikke glemt det, men havde begge to regnet med at det var i næste uge 😀

Da vi havde sat hotdog på madplanen for idag, måtte vi improvisere lidt efter hvad vi havde på lager, så menuen blev ribeye med små kartofler og aspargesbroccoli.

Mads hev en af de gode vine frem og vi kunne sidde på altanen med et glas mens grillen varmede op.

Det var slet ikke så skidt af en sidste øjebliks menu 😛

Kotelet med tomatsalat…

Vi har hotdogs på planen senere på ugen, så i dag lavede jeg en gang syltede agurker dertil.

  • 1 agurk
  • 1 dl æbleeddike
  • 2 dl vand
  • 3 spsk rørsukker
  • Salt og Kværnet peber, eller en god spsk. hele peberkorn

Snit agurken i skiver.
Kom eddike, vand og rørsukker i en lille gryde og bring det i kog indtil sukkeret er opløst.
Tilføj en skvat frisk kværnet salt og peber, eller peberkorn, mens lagen koges.
Hæld agurkeskiverne på glas og hæld den varme lage over. Skyld evt glasset med atamon.

Mmm det bliver en god hotter 😛

Sæsonen for de gode tomater er ved at være slut, så vi nyder en af de sidste omgange tomatsalat med bøffelmozzarella.

Vi er løbet tør for den gode balsamico crema, så i dag er vores tomatsalat med pesto.

En lækker kotelet på grillen er altid et hit.

Simpelt, men lækkert mad 🙂

Kylling med fennikelsalat…

Man bliver aldrig træt af kylling 🙂

Vi lavede butterflykylling i dag og marinerede den med honning, hakket rosmarin og tomatpuré – næste gang tilføjer vi hvidløg, olivenolie, salt og peber, som vi glemte i dag 😉

Selve butterfly-delen laver man ved at skære rygraden af kyllingen, skærer eller klipper på hver side af rygraden og fjerner den. Vi smider aldrig rygraden væk, men kommer den i en pose og gemmer den i fryseren, til vi har kyllingerester nok til at koge fond.

Man vender kyllingen med bryststykkerne opad og trykker den så den flader ud og smører den i hvad man nu har valgt at smøre den med, eller nøjes med at give den salt og peber, og så smider man den på grillen med bryststykkerne opad.

En simpel, men lækker fennikelsalat

Vores kylling fik over en time, men det var heller ikke mere end lige at den var tøet op, så en kernetemperatur på 75 grader er hvad man skal gå efter (måles på det tykkeste sted).

Så er der serveret 🙂