Hønsekødsuppe…

Der er suppetid og det betyder suppe og tarteletter 🙂

Jeg har gemt nogle af de ting jeg har skåret fra grøntsagerne de seneste par uger og de kunne passende bruges til at koge suppe på. Jeg havde toppen fra en selleri og porretoppe fra de seneste 2-3 uger, som var gemt i fryseren og det blev suppleret med et bund bredbladet persille og nogle slatne gulerødder fra grøntsagsskuffen og så selvfølgelig en god stor øko-kylling 🙂

Porrer, gulerødder og selleri er skåret i tern og kyllingen er plukket.

Der er ikke noget som suppe og tarteletter 😛

Vintermad når det er bedst 😉

Porretærte med pancetta og pecorino…

Jeg elsker tærter. Alle mulige slags tærter. De er også gode til at få bugt med nogle rester 😉

En rest pecorino og en rest pancetta der lå i køleskabet.

En enkelt porre skåret i ringe og stegt på panden sammen med pancettaen. En købt tærtebund fra fryseren, hvor porrefyldet fordeles på.

6 æg, en slat mælk, det meste af den revne pecorino og salt og friskkværnet peber røres sammen og hældes over porrefyldet. Det sidste pecorino kommes ovenpå og den kommes i ovnen ved 200 grader til den er bagt igennem og er flot gylden 🙂

En simpel salat af grønkål og æbler – den sædvanlige kan man jo godt sige 😀

Slet ikke dårligt og der blev tømt ud i nogle rester.

Borgmesterstykke med små gulerødder og rødvinssauce…

Lørdag er lig med god mad og i dag bliver der udryddet lidt rester 😛

Små kartofler som vi faktisk havde glemt i en skuffe og gulerødder med en smørklat og læsøsalt kom i ovnen ved 200 grader til de var møre, ca. 45 min.

I fryseren havde vi en lille bøtte med andesovs fra sidste jul og den blev spædet op med fedtet fra panden og en god sjat rødvin og den smagte fantastisk 😀

Borgmesterstykket, eller okseklump som det hedder på dansk, har hygget i sousvide det meste af dagen og blev brunet af på en pande med smør/olie ved høj varme.

Vores kaffepusher har til huse i samme lokaler som vinhandlen, så da Mads var efter kaffe tidligere på ugen, spurgte han lige efter en flaske god vin til sådan et stykke borgmester og det blev denne økologiske spanske vin og den var helt god 😉

Simpelt, men lækkert 🙂

Der er masser af kød i sådan et stykke og vi har skåret et stykke fra, som vi kan få senere til en god middag og resten skærer vi til pålæg i morgen 🙂

Steg og rødkål…

Steg og rødkål i sousvide.

Stegen (en krustenbraten) kom i sousvide i aftes og har været på køl til i dag hvor vi så kunne skære den i pæne stykker.

Vi har lavet rødkål i sousvide – der er mange gode opskrifter, så med en hurtigt søgning på google er det nemt at finde en opskrift.

Det er ikke helt en flæskesteg, men i den boldgade og lækkert til pålæg – sværene blev skåret i skiver og kom i ovnen ved 200 grader og så var der lidt flæskesvær til Mads 😉