Nem mad på Mads fødselsdag…

Mads har fødselsdag og vi skulle have haft steak med hjemmelavet whiskysauce, men så bestemte han sig for, at vi skulle på forlænget weekend i Alsace og så havde vi pludselig nogle ting der ikke kunne holde sig til vi kom hjem igen og måtte derfor ændre menuen 😉

Lækkert frisk bøffelmozzarella og heirloom-tomater fra FrischeParadies. Kyllingebryst med skind fra Freiländer biogeflügel, som fik en tur i airfryeren 🙂

Desserten blev hjemmelavet jordbær/rabarberkompot, knuste makroner og vaniljeyoghurt, toppet med hakkede hasselnødder og friske jordbær.

Kalkunspyd i airfryer…

Kalkun marineret natten over i mango/karry sauce.

Vi kommer altid brødrester i fryseren og bruger dem til enten croutoner, rasp eller andre retter hvor der indgår brødrester.

Friske croutoner til salaten.

Vi satte airfryeren på 160 grader og målte kernetemperaturen undervejs. Mener vi endte på 30-35 min.

Kartoflerne var en rest kogte kartofler, som kom i miniovnen til de var sprøde – vi pimpede en færdigsalat fra supermarkedet med lidt tomater og croutoner og så var det nemt aftensmad.

Bison på grillen…

Hofmetzgerei Wiesheu ligger i Sickenhausen, lige i udkanten af Freising og de opdrætter Bisoner.

Kødet er meget smagsfuldt, fedtfattigt og virkelig mørt.

Vi havde nogle kartofler, som var begyndt at spire fordi vi havde glemt dem, så de blev skrællet, kogt og kom i ovnen med lidt olie og frisk timian.

Det var en lidt spontan ide med grill, så vi kørte omkring de forskellige gårdbutikker i området. Vi fik bisonfilet i automaten hos Hofmetzgerei Wiesheu og grønne asparges hos Wimmers Hofladen i Marzling.

Grønne asparges og bisonfilet.

Grillsæsonen 2023  er igang 🙂

Lidt bliver det til…

Jaja, det er ikke hver dag jeg kommer herind. Der er næsten pinligt stille – for mange ting sker. Vi har lavet både risotto, karrysuppe, hønsekødsuppe og meget andet, men det kommer aldrig videre end til Insta.

Omkring midt i december blev vi begge ramt af Covid efter at have undgået det i nærheden af 3 år – der er stadig lidt hosten, hovedpine, ledsmerter og Mads kan stadig hverken lugte eller smage, så det er en smule irriterende nu! Nå, men p.g.a. sygdom havde vi noget kærnemælk som ikke blev brugt, da vi ikke lige havde overskuddet til de æbleskiver vi havde købt ind til, så nu har jeg bagt boller og muffins til fryseren af det i stedet. Der er en lille smule tilbage, så der kan nok lige blive til en omgang sandwichbrød i morgen, hvis energien er til det 🙂

Burgermandag…

Okay, vi er ikke for stabile til at få oprettet indlæg herinde, men tiden flyver og vi er meget væk hjemmefra, så madlavningen ligger også på en meget lille niveau.

Igår fik vi en nem og simpel burger – bøf fra slagteren, bøftomat, cheddar, salat, burgerdressing og ketchup. Bøffen blev smidt i Optigrillen og bollerne i miniovnen og så var det jo ellers bare at samle den og sætte tænderne i den 😛