Borgmesterstykke med små gulerødder og rødvinssauce…

Lørdag er lig med god mad og i dag bliver der udryddet lidt rester 😛

Små kartofler som vi faktisk havde glemt i en skuffe og gulerødder med en smørklat og læsøsalt kom i ovnen ved 200 grader til de var møre, ca. 45 min.

I fryseren havde vi en lille bøtte med andesovs fra sidste jul og den blev spædet op med fedtet fra panden og en god sjat rødvin og den smagte fantastisk 😀

Borgmesterstykket, eller okseklump som det hedder på dansk, har hygget i sousvide det meste af dagen og blev brunet af på en pande med smør/olie ved høj varme.

Vores kaffepusher har til huse i samme lokaler som vinhandlen, så da Mads var efter kaffe tidligere på ugen, spurgte han lige efter en flaske god vin til sådan et stykke borgmester og det blev denne økologiske spanske vin og den var helt god 😉

Simpelt, men lækkert 🙂

Der er masser af kød i sådan et stykke og vi har skåret et stykke fra, som vi kan få senere til en god middag og resten skærer vi til pålæg i morgen 🙂

Steg og rødkål…

Steg og rødkål i sousvide.

Stegen (en krustenbraten) kom i sousvide i aftes og har været på køl til i dag hvor vi så kunne skære den i pæne stykker.

Vi har lavet rødkål i sousvide – der er mange gode opskrifter, så med en hurtigt søgning på google er det nemt at finde en opskrift.

Det er ikke helt en flæskesteg, men i den boldgade og lækkert til pålæg – sværene blev skåret i skiver og kom i ovnen ved 200 grader og så var der lidt flæskesvær til Mads 😉

Madplan uge 44/45 2020…

Vi går ind i lockdown-mode fra på mandag her i Bayern, så vores madplan bliver hvad der er på lageret med lidt suppleringer. Vores frysere, vi har 3, eller 2,5 for den i køkkenet er kun halv, er topfyldte og trænger alligevel til at blive tømt lidt ud 😉

Vi har lavet en plan for de næste 2 uger frem, både for mad og indkøb, for på den måde kan vi undgå at komme ud at handle og så har vi det vi skal bruge når/hvis folk begynder at hamstre.

Den nye plan:

  • Fredag – Fladbrød med græske frikadeller (rest fra fryseren).
  • Lørdag – Okseklump (sousvide) med små kartofler, smørstegte gulerødder og rødvinssauce.
  • Søndag – Grønkålspandekager med fyld (fryserrest).
  • Mandag – Porretærte med coppaskinke og pecorino.
  • Tirsdag – Tærterest fra mandag.
  • Onsdag – Hønsekødsuppe.
  • Torsdag – Tarteletter.

Madplanen kan ændres hvis vejret ændrer sig. Jeg tjekker nemlig altid vejrudsigten når jeg laver madplanen, men vi ved jo alle at den ikke altid holder 😉

Moka til en…

Kaffepause.

Vores lille Moka Pot til en person passer lige når den ene vil have kaffe og den anden te 😉

Vi fandt den i en Bialetti outlet i Verona på en af vores mange italiens ferier og vi elsker den. Den er faktisk også tit med på camping, sammen med en af de store Moka kander.