Spekulatius julekager…

Jeg stod tidligt op og blev belønnet med en smuk solopgang over snedækkede tage.

I aftes rørte jeg dej til boller og fik lavet en dej til småkager.

Så mens jeg nød solopgangen varmede ovnen op og blev klar til boller…

.. og så skulle der rulles og udstikkes Spekulatius kager.

De er sprøde og lækre, men ikke helt så krydrede som jeg gerne ville have dem – jeg må på jagt efter en anden opskrift 😉

Madplan uge 49/50 2020…

Sidste uge gik der helt kuk i madplanen, fordi vi havde så mange retter fra 1. søndag i advent hvor vi lavede dansk julemad til en kammerat. Der var både kartofler, sovs og steg i overskud som blev til rester flere dage frem, både til frokost og aften 😛

Denne uge kommer igen til at stå i tøm-fryserens-tegn. Vi har så meget kød, grønt og rester i vores frysere, at vi nok kan leve uden at handle et halvt år frem 😀

Den nye plan:

  • Fredag -Ibericoburger med manchego og Ibericoskinke .
  • Lørdag – Kotelet med grønkålssalat.
  • Søndag – Lasagne (fryserrest).
  • Mandag – Kyllingebryst med rosenkålsalat.
  • Tirsdag – Grønkålspandekager med fyld (fryserrest).
  • Onsdag – Fiskefilet med rejer.
  • Torsdag – Hokkaidosuppe.

Vi snupper lige en dag mere…

Nu går det lige så godt med de der rester 😛

Det allersidste steg og de allersidste kartofler fik vi til frokost…

Til aften kom der også rester på skemaet, for vi havde et kvart hvidkål fra vores Irsk stuvning og en halv pakke oksehak der var steg fra en dag vi fik hakkedrenge og ikke fik brugt den anden halvdel af kødet. Det hele kom i en pande med krydderier og fik lidt revet alpeost over til sidst og så fik vi ryddet lidt ud i de rester 😀

Flere rester og tilbudsvin…

Der er stadig rester fra søndag, så den står på restemad igen…

Flæskestegsburger med to slags rødkål og sovs – rester er slet ikke så tosset 😛

Vi fandt vin på tilbud i det lokale supermarked. Chianti Classico Riserva til kun 9.74€ (knap 75dkk) og vi kan se på nettet at den står til 199dkk i danmark og den koster 130-150dkk her i tyskland, så den glæder vi os til at smage.