Sousvide kotelet med blomkålspurè…

Vi har haft gang i sousviden i dag og der har både været kød og grønt i.

Først kom vi en kotelet i og da den var færdig blev der skuet op og blomkålene kom i. Vi kølede koteletten ned og lagde i køleskabet så den var klar til aften.

Da blomkålene var næsten færdig kom koteletten på panden og så passede det lige med at den kunne hvile lidt, mens vi blitzede blomkålspureen på blenderen.

En ny (for os) tysk vin kom på bordet.

Blomkålspurè med svinekotelet, spidskål og lidt blomkålsskiver på toppen – pureen var glat som en barnenumse og den var top iorden 🙂

Røget laks med pasta…

En fin lakseside der skal røges.

Laksen saltes og kommes på køl et par timer for at trække vand ud. Efter nogle timer skylles saltet af og laksen tørres godt af.

Vi smurte den med citronolie.

Så godt med hvidløg.

Vi fik en lækker citron/peberpasta og en simpel sauce til.

Saucen var lidt på slump – olie på en stor pande og så stegte jeg et hvidløgsfed skåret i grove stykker, en porre i skiver og en halv zucchini skåret i skiver på langs på mandolinjernet. Så tilsatte jeg 1,5 dl. fløde, 1 dl. mælk og en god gang revet parmesan, lod det koge lidt igennem, inden jeg så vendte den kogte pasta og lidt pastavand i.

Den færdigrøgede laks.

Pasta og laks blev serveret med lidt revet parmesan på toppen.

Tøm-køleskabet-frokost…

Der var en rest pesto, en enkelt mozzarella der har overskredet datoen og lidt parmesan i køleskabet – så vi købte en pizzadej og fandt en gang lækker coppaskinke i fryseren og så var der til lidt lækkert frokost 😉

Bunden smøres med pesto…

Skinken kommes på…

Så mozzarellaen…

Lidt revet parmesan…

Den rulles på den lange led…

Klemmes lidt flad inden den kommes i toasteren 🙂

Lidt salat og et par rynkede tomater, kan hurtig piftes op med lidt lækkert fignebalsamico – så er der lækker restefrokost med køleskabsrester 🙂

 

Basilikumpesto…

Først på sæsonen købte vi 2 potter med øko-basilikum i det lokale supermarked, for omkring 30 kr. og de blev plantet ud i en altankasse, i vores vindueskarm i køkkenet, som er sydvendt.

Den er blevet passet og trimmet i løbet af sæsonen og den har givet os overraskende meget pesto.

Jeg tror vi har 7-8 små glas i fryseren, plus det basilikum og pesto vi har spist i løbet af sæsonen 🙂

Den er igen blevet trimmet og denne gang fik vi 3 glas ud af det. Spændende hvor længe den bliver ved at give 😉

Min opskrift på pesto kan findes i dette indlæg.

Caesarburger…

Hjemmelavet caesardressing rocks!

Til 2 burgere brugte vi:

  • 100 g Mayo – vi brugte Hellmans i dag, for vi havde ikke lige en neutral olie på lager.
  • 1 tsk. Sennep
  • 2 spsk. saft af en citron
  • 1 fed hvidløg
  • ca. 20 g fintrevet parmesan

Rør ingredienserne sammen og smag evt. til med mere parmesan og citron.

Vi vendte lidt salat i et par spiseskefulde dressing og smurte både over og underbolle med dressing. Vi startede med et par skiver bøftomat og ovenpå dem kom salaten. Den sidste rest kylling fra i mandags blev stegt på en meget varm pande, så det fik en fin stegeskorpe og blev varmet igennem. En pakke øko-bacon fik samme tur og begge dele blev placeret ovenpå salaten. Til slut en gang flaget parmesan og låg på, så er den klar til servering.

Nomnomnom! Mere er der vist ikke at sige til den 😛