Lasagne med grønt…

Vi fik sådan en lyst til lasagne og ville have lavet en traditionel en med bolognese, men jeg glemte at skrive gulerødder på listen til vores grøntpusher, så jeg måtte lave lidt om på planen, for så stod jeg kun med en zucchini.

Jeg fandt en halv pose spinat og en kvart pose grønne bønner i fryseren, så de blev erstatningen.

Mads lavede lasagneplader, mens jeg lavede kødet.

  • 5 æg.
  • 300 g hvedemel, tipo 00.
  • 200 g durum.

Ingredienserne blev rørt sammen på foodprocessoren og æltet færdig i hånden. Dejen hviler en halv time, pakket i film, på køkkenbordet. Rul pastaen ud i hånden eller på maskine og skær i passende plader.

Lasagnen endte som en af de bedre vi har lavet, så jeg har bikset en opskrift sammen, hvis I skulle få lyst til en lasagne med lidt mere grønt:

  • 1 stort løg – skåret i tern.
  • 2 fed hvidløg – presset.
  • 500 g. hakket oksekød.
  • salt og friskkværnet peber.
  • 1 ds. tomater.
  • 1 zucchini – revet på den grove side af rivejernet.
  • ca. 200 g. frosset spinat.
  • ca. 200 g. frosne grønne bønner – skåret i passende stykker.
  • 1 god spsk. tørret timian.
  • 1 god spsk. tørret oregano.
  • vand – fyld ca. 1/4 op i dåsen fra tomaterne, så kan man også få resten med ud.
  • 2 spsk balsamico.
  • Lasagneplader.
  • Revet ost.

Steg løg og hvidløg i lidt smør i en stegegryde, eller den gryde du har. Når løgene er glasklare kommes kødet ved og brunes. Der kommes salt og friskkværnet peber ved.

Tomat, spinat, zucchini, bønner, krydderier, vand og balsamico kommes ved og det røres godt sammen og så er det bare at lade det simre ved svag varme i en time eller to, alt efter hvor meget tid du har.

Byg lasagnen op med skiftevis kødsauce og plader, slut med et lag kødsauce og kom revet ost efter eget valg på toppen og kom lasagnen i ovnen i ca. 30-35 min. ved 200 grader.

Vi fik bønner med et dryp olivenolie, et dryp hvid lagret balsamico og et drys læsøsalt til.

Efter fisken igår kunne jeg bestemt ikke rumme noget som helst, så der var kage og vaniljeis til dessert 😉

Rødspættefilet med persillesovs…

De sidste rejer skulle spises, så der var rejemad til frokost 🙂

I eftermiddags imens Mads handlede rørte jeg sammen til en Torta Caprese.

Som I kan se nåede den ikke at køle af, inden Mads havde prøvesmagt den til en kop espresso 😛

Til aften var der kæmpe rødspættefileter med nye kartofler og persillesovs – det er bare altid et kongemåltid 🙂

Madplan for uge 35/36 2020…

Vi laver som sagt madplan hver uge og den løber typisk fra fredag til torsdag, da vi handler hver fredag. Jeg tænkte at jeg vil begynde at dele vores madplan her, så der måske er andre der kan blive inspireret.

Jeg vil så vidt det er muligt linke til de opskrifter jeg bruger på madplanen.

Madplanen kan ændres hvis vejret ændrer sig. Jeg tjekker nemlig altid vejrudsigten når jeg laver madplanen, men vi ved jo alle at den ikke altid holder 😉

Limoncelle Spritz…

Der er grillvejr og vi benytter os af det, for weekenden bliver våd, så der holder grillen pause.

Mads serverede Limoncello Spritz på altanen 😉

Vi lavede den af:

  • 1 del limoncello
  • 1 del Danskvand
  • 2 dele Prosecco

Den kan helt klart anbefales, især hvis man har købt limoncello med hjem fra italien og har masser af det 😛

Vi fandt denne øko prosecco i det lokale supermarked, fra en af vores yndlingsvingårde Zonin, som vi besøgte på en af vores ferier i det italienske.

Et par kyllingelår smurt med citronolie blev klar, imens vi nød vores drinks.

En lækker caprese af bøftomat, bøffelmozzarella, frisk basilikum og balsamico glaze, som vi nu er løbet tør for. Det er krise at den er tom når nu vi ikke skal til italien i år!

Mmm jeg elsker bare kylling og caprese.

Indkøbsvaner – madplan…

Vi laver madplan hver uge og skriver indkøbsliste efter den.

På den måde kan vi begrænse vores madspild og vi kan nøjes med at handle en gang om ugen, så vi heller ikke har så mange impulskøb 🙂

Vi har et husholdningsbudget på 3700 kr om måneden og det dækker alt jeg har skrevet om i de tidligere indlæg om vores indkøbsvaner og faktisk også nogle af vores køkkenmaskiner og andet grej til køkkenet.

Andre indlæg i indkøbsvaner-serien kan findes her:Indkøbsvaner .

Indkøbsvaner – dagligvarer…

Næste indlæg i indkøbsvaner-serien er vores dagligvarer.

Det er ikke meget vi efterhånden køber i dagligvarebutikkerne. Det er mest vores mejeriprodukter, kiks, knækbrød, pasta, nøddecreme og diverse rengøringartikler, vaskepulver, personlig pleje, grillkul og alt det der ikke kommer under de andre kategorier i de tidligere indlæg.

Mejeriprodukter vælger vi de lokale fra Andechser Natur, som ligger kun godt en time herfra. Mælken vælger vi dog altid den bayerske Bio-Heumilch, som er lokale landmænd der gør et kæmpe arbejde for bio-diversiteten og hvorfor så ikke støtte op om det, når man alligevel køber mælk.

Vi køber det meste af vores mel, kerner o.s.v. hos Drax-Mühle, som ligger lige syd-øst for München.

Vi tager engang imellem en tur derned, men for det meste får vi det sendt, da det er billigere end benzinforbruget derned…

Det er selvfølgelig ikke alt mel de har hos Drax-mühle, så når vi er i Danmark køber vi blandt andet vores ølandshvede hos Vester Hedegaard i Pandrup.

Når vi tager turen til Danmark er det næsten altid i bil og det er typisk dansk ost fra Ingstrup Mejeri der ryger med hjem i køletasken, for det er noget af det eneste danske mad vi savner. Førhen tog vi også rå frosne leverpostej med og så bagte vi dem når vi kom hjem, men nu er vi begyndt at lave leverpostej selv.

Nødder og lign. køber vi også online hos en familievirksomhed i nærheden af Dresden, som leverer nogle virkelig lækre økologiske produkter.

Andre indlæg i indkøbsvaner-serien kan findes her: Indkøbsvaner.

Indkøbsvaner – kød…

Næste afsnit i vores indkøbsvaner er kødet.

Økologisk fjerkræ køber vi hos et par lokale producenter den ene ligger 10-15km herfra og den anden, som var den første gårdbutik vi fandt hernede, ligger omkring 40 km herfra. Sidstnævnte har også noget virkelig lækkert æblemost som de selv presser 😉

Svinekød køber vi også lokalt fra en familiedrevet gård med frilandsgrise, som ligger 50-55km herfra.

Sidst men ikke mindst, vores oksekød, som igen er lokalt og fra en familiedrevet virksomhed på den anden side af München. De dyrker selv foderet til deres dyr, som går i fine åbne stalde.

Vi er på mailingliste hos et par andre steder med økologisk kød, men det er tit udsolgt, selvom vi reagerer hurtigt når mailen kommer. Økologisk kød er ikke så nemt at finde, men til gengæld er der mange gårde med frilandskød, som jeg synes er det bedste alternativ, når man ikke kan få økologi.

Vi handler kød et par gange om året fra de forskellige steder, men faktisk spiser vi ikke så meget kød som vi har gjort. Når vi køber ribeye, en kotelet eller lign. stykker kød, får vi dem skåret lidt tykkere end normalt og så griller vi et enkelt stykke, skærer det ud i skiver og deler. Kødet er også mere saftigt på grillen, når det er et tykkere stykke og vi skærer ned på kødforbruget, men synes ikke at det er for lidt

Nogle udskæringer som brisket, flanksteak, ossobucco o.s.v. rækker til flere omgange og tit har vi kødrester til fryseren, f.eks. når vi laver en brisket, som vi så bruger i fladbrød, på pizza, i tærter og lign. retter og sådan et stykke kød rækker virkelig langt.

Andre indlæg i indkøbsvaner-serien kan findes her: Indkøbsvaner.