Borgmesterstykke med små gulerødder og rødvinssauce…

Lørdag er lig med god mad og i dag bliver der udryddet lidt rester 😛

Små kartofler som vi faktisk havde glemt i en skuffe og gulerødder med en smørklat og læsøsalt kom i ovnen ved 200 grader til de var møre, ca. 45 min.

I fryseren havde vi en lille bøtte med andesovs fra sidste jul og den blev spædet op med fedtet fra panden og en god sjat rødvin og den smagte fantastisk 😀

Borgmesterstykket, eller okseklump som det hedder på dansk, har hygget i sousvide det meste af dagen og blev brunet af på en pande med smør/olie ved høj varme.

Vores kaffepusher har til huse i samme lokaler som vinhandlen, så da Mads var efter kaffe tidligere på ugen, spurgte han lige efter en flaske god vin til sådan et stykke borgmester og det blev denne økologiske spanske vin og den var helt god 😉

Simpelt, men lækkert 🙂

Der er masser af kød i sådan et stykke og vi har skåret et stykke fra, som vi kan få senere til en god middag og resten skærer vi til pålæg i morgen 🙂

Mørbradgryde med mos…

Efteråret er kommet og det betyder simremadssæson 🙂

Vi starter ud med mørbrasgryde med svinemørbrad, lækre pølser og svampe som var på tilbud i Denn’s Biomarkt 🙂

Resterne blev til et lille fad mørbradgryde med kartoffelmos ovenpå, som snildt rækker til 2 dage 🙂

Min opskrift på mørbradgryde kan I finde i dette indlæg, hvor vi lavede den med sortfodsmørbrad…

Gammeldags Millionbøf…

Millionbøf på den helt gammeldags måde 😉

  • 3 små løg, eller 1 stort.
  • 500 g hakket oksekød.
  • 1 ds hakkede tomater.
  • Tilsvarende vand.
  • ca. 2 dl oksefond (evt. hjemmelavet).
  • 1 dl fløde (kan udelades).
  • Kulør.
  • 1 spsk. maizena rørt med vand.
  • 1 pose kartofler.
  • Rødbeder.

Snit løgene og brun dem godt af i en stegegryde.
Kom oksekødet ved og brun godt af.
Kom godt med friskkværnet salt og peber ved.
Når kødet er brunet kommes tomaterne ved og dåsen fyldes med vand og det hældes ved, så får man også det sidste tomat med.
Kom oksefond ved og lad det simre i mindst 30 min.
Kom fløde ved og kom kulør i indtil det har den farve man vil have sin millionbøf. Jævn med maizena og smag evt. til med salt og peber.

Server med kogte kartofler og rødbeder.

For mig er millionbøf en af de retter man bare ikke ændrer på – den skal være lige som mor lavede den 🙂

New York Cut…

Der er store bøffer på planen i dag 😉

Det er virkelig længe siden vi har fået hasselback kartofler, så det skal vi have til i dag. Så var der endelig en mulighed for at få indviet vores hasselback-holder som vi fik i julegave sidste år 😛

Dry Aged New York Cut (Clubsteak), som fik 3 timer 45 min. i sous vide.

Efter sous vide rammer den grillen og får lækker stegeskorpe.

Ærter og Knorr’s krydrede bearnaise til og det er et kongemåltid 🙂

Rødfisk med mangosalsa…

Ugens fisk er rødfisk og vi har valgt at den skal på grillen.

Jeg startede med tilbehøret. En lækker mangosalsa – da vi kun er to halverede vi opskriften og lavede af en halv mango, men sjovt nok forsvandt den anden halvdel af mangoen som dug for solen 😛 Det var den bedste mango vi længe har fået, økologisk og fra den lokal gårdbutik, som udover deres egne produkter også forhandler fra andre producenter i lokalområdet og nogle enkelte importerede råvarer, som stadig er økologiske og bedre kvalitet end dem i supermarkedet.

Små kartofler der bare har fået lidt olie og læsøsalt, får omkring 30-40 minutter i ovnen.

Rødfisk – bestemt en af de flottere fisk vi har haft på menuen. Den skal bare smøres med lidt solsikkeolie og så er den klar til grillen.

Smør lidt olie på grillristen med et stykke køkkenrulle og grill fisken med skindsiden nedad til den slipper risten (3-6 min.). Vend forsigtigt fisken og grill den et par minutter på den anden side.

Så er der serveret og endnu en fisk er føjet til min voksende liste over fisk jeg kan lide 😛

Vinen er en Pinot Gris fra Rolly Gassmann i Rorschwihr i Alsace, som vi har med hjem fra en ferie og Rolle Gassmann er et af vores favorithuse i Alsace.

Opskriften på rødfisk med mangosalsa har vi fundet lige her

Ribeye med små kartofler og broccoli…

Vi havde faktisk glemt at vi skulle fejre 20 års dag, eller vi havde ikke glemt det, men havde begge to regnet med at det var i næste uge 😀

Da vi havde sat hotdog på madplanen for idag, måtte vi improvisere lidt efter hvad vi havde på lager, så menuen blev ribeye med små kartofler og aspargesbroccoli.

Mads hev en af de gode vine frem og vi kunne sidde på altanen med et glas mens grillen varmede op.

Det var slet ikke så skidt af en sidste øjebliks menu 😛

Biksemad…

Meningen var at vi skulle have filtærte i dag, men vi har ikke kunne finde noget filodej de steder vi har handlet og det er bare en af de ting man ikke gider lave selv.

Vi havde nogle kartofler som jeg kogte i eftermiddags og med løg og kødet fra i søndags blev det til biksemad med spejlæg og jeg klager bestemt ikke 😛